Retssag: Instruktør tæt på at skyde politielev i hovedet

En politiinstruktør skulle i dag for retten tiltalt for pligtforsømmelse og for at bringe en elevs liv i fare, da han ved et uheld affyrede et skud.

Retssagen mod en 52-årig politiinstruktør begyndte i dag. Han er tiltalt for pligtforsømmelse og for at udsætte politieleven for fare, da han ved et uheld affyrede et skud under en øvelse på Amager tilbage i januar 2015.

Det var under en nærkampsøvelse, at han ved et uheld kom til at trykke på aftrækkeren, så pistolen gik af. Projektilet ramte ikke eleven men fløj lige forbi dennes hoved.

- Jeg kunne ikke være mere end ulykkelig over det, der er sket, siger han ifølge Ritzau. 

Flere af politiinstruktørens kolleger fra Københavns Politi er mødt op i retten for at vise deres støtte til den 52-årige tiltalte.

Om forløbet bagefter forklarede instruktøren i Københavns Byret:

 - Han spurgte mig, hvad fanden jeg lavede. Han havde tidligere været skudt på i Afghanistan, men ellers var han meget rolig.

Ifølge den tiltaltes forklaring af hændelsesforløbet gav de to hinanden et kram efter episoden.

Instruktøren er ikke blevet afskediget, men han er blevet flyttet til en anden afdeling.

Forsvarer Torben Koch mener ikke, at hans klient har haft fortsæt til fareforvoldelsen. Han mener også, at der er tale om er en meget lille grad af forsømmelighed, som ikke er strafbart, og derfor vil have sin klient frifundet.

 Anklageren ser dog anderledes på det. Bliver den tiltalte kendt skyldig i at bringe andres liv i fare, kan han straffes med op til otte års fængsel. Strafeen på otte års fængsel forudsætter dog, at den tiltalte har haft fortsæt til fareforvoldelsen.

Der ventes at falde dom i sagen fredag.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik