Regionsrådsformand raser mod regeringen: "En skændsel"

Region Hovedstadens regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen frygter, at sundhedsvæsenets regionale forankring forsvinder, hvis regeringen får sin vilje.

- Det er den helt forkerte vej at gå.

Sådan lyder reaktionen fra Region Hovedstadens regionsrådsformand, Sophie Hæstorp Andersen (soc.dem), i kølvandet på nyheden om, at flere medier erfarer, at statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) i morgen, onsdag, vil lægge op til at nedlægge regionsrådene.

At regeringen vil give regionerne, som driver sygehusene, dødsstødet, vækker alt andet end begejstring hos Sophie Hæstorp Andersen.

- Det regionale demokrati giver os politikere mulighed for at komme i dialog med de mennesker, der bor her i regionen og tage deres problemstillinger alvorligt. Det vil gå tabt, hvis man fjerner regionsrådene og i stedet lægger mange af de beslutninger, som borgerne er optaget af, ud til bestyrelseslokaler eller embedsmænd, som er langt væk fra medarbejderne og borgernes hverdag, siger hun til TV 2 Lorry.

Interview med formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen (S).

Ifølge TV2 vil regeringen blandt andet skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet ved at oprette en politisk udpeget bestyrelse under sundhedsministeriet, som skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.  

Derudover skal fem sundhedsforvaltninger stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.

quote - Det har været en grotesk lukket proces. Men det kommer bestemt ikke bag på mig, at det kommer. 

Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand i Region Hovedstaden, soc.dem.

Frygter lokal forankring forsvinder

Sophie Hæstorp Andersen mener, der er tale om en centralisering af sundhedsvæsenet, og hun frygter, at den lokale forankring forsvinder.

- Med sundhedsfællesskaber med indirekte valgte politikere risikerer vi, at hvis man bor i en kommune, der ikke er repræsenteret i bestyrelsen, har man reelt ingen indflydelse på, hvad der sker, siger hun.

Det vil regeringen erstatte regionerne med, erfarer TV2:

Regeringen ønsker at skabe bedre sammenhæng i sundhedsvæsnet og vil ændre sundhedsvæsnets struktur. Blandt andet på følgende måde:

  • En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.
     
  • Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet. Geografien vil være som de fem nuværende regioner, og de vil have hovedsæde samme steder.
     
  • Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse. Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse. I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

Kilde: TV2

Fortørnet over processen

Ud over kritikken af selve udspillet er Sophie Hæstorp Andersen også stærkt fortørnet over processen frem mod regeringens fremlæggelse i morgen onsdag. Hun mener ikke, at regionerne, lægerne og andre fagpersoner er blevet hørt, inden regeringen fremlægger sit udspil.

- Det har været en grotesk lukket proces. Men det kommer bestemt ikke bag på mig, at det kommer. Men jeg er da dybt skuffet over processen, for man har jo ikke spillet med åbne kort og inviteret indenfor til drøftelser af fordele og ulemper.

- Alene det, at jeg ikke er orienteret om det, men skal erfare i medierne, at regeringen vil nedlægge regionsrådene, er jo et eksempel på, hvor lukket denne her debat har været, og det mener jeg ikke tjener et demokrati.

- At man fjerner et demokratisk valgt led er en skændsel i forhold til, hvor vigtige beslutninger, der træffes i regioner og kommuner. lyder det fra Sophie Hæstorp Andersen.

Det er usikkert, hvornår regionsrådene ifølge regeringen skal nedlægges. I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen. Der var senest valg i efteråret 2017.

Ifølge TV 2s oplysninger vil regeringen sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025. Sundhedsudspillet ventes præsenteret onsdag klokken 10.

DET VED VI OM REFORMEN

  • Regionsrådene nedlægges

Regeringen lægger op til, at regionsrådene skal nedlægges ved udgangen af 2020. De nuværende regionsrådsmedlemmer er ellers valgt til og med 2021.

I de fem regionsråd sidder der i dag 205 folkevalgte politikere, som er valgt for fire år ad gangen.

  • Sundhedsvæsen Danmark

En politisk udpeget bestyrelse under Sundhedsministeriet skal holde styr på sundhedsvæsnets økonomi.

Bestyrelsen får navnet Sundhedsvæsen og vil bestå af 11 personer - blandt andet fem fra sundhedsforvaltningerne og en repræsentant fra en patientforening.

Sundhedsvæsen Danmark vil blive placeret i Aarhus.

  • Fem sundhedsforvaltninger

Der skal være fem sundhedsforvaltninger, som skal stå for driften af sygehusene og akutberedskabet.

Geografien vil være som de fem nuværende regioner. De vil have hovedsæde samme steder, og formændene for de eksisterende regionsråd vil blive tilbudt at blive en del af de fem forvaltninger.

Regeringen vil tilbyde de nuværende regionsrådsformænd pladser i sundhedsforvaltningerne og den nye bestyrelse under Sundhedsministeriet.

  • 21 sundhedsfællesskaber

Der skal oprettes 21 såkaldte sundhedsfællesskaber - hvert af dem med flere kommuner i. De skal bygges op omkring de nuværende akutsygehuse.

Formålet med fællesskaberne er at få sygehus, egen læge og kommunerne til at arbejde bedre sammen. Det skal blandt andet sikre, at der bedre bliver taget hånd om patienten efter udskrivelse.

I sundhedsfællesskabernes ledelse vil der være politikere i form af borgmestre og formænd for kommunernes sundhedsudvalg. Der vil også være repræsentanter for sygehusene og de praktiserende læger.

  • Patientrettighederne styrkes

Regeringen vil styrke patienters rettigheder ved blandt andet at forpligte sygehusene til at hjælpe patienter videre, hvis de ikke kan overholde behandlingsgarantien på 30 dage. 

I dag er det langt fra alle sygehuse, der hjælper patienterne med at kontakte andre sygehuse, hvis de ikke selv kan.

TV 2 har blandt andet kunnet fortælle om 56-årige Beth Birk fra Aarhus, som sidste år fik fjernet begge sine bryster på grund af stor risiko for at få kræft. 16. januar skulle hun have haft den afsluttende operation, men i stedet er hun blevet tilbudt en operation 20. september 2021.

  • Garanti til førstegangsfødende

Første gang en kvinde føder, skal hun være garanteret en barselsseng i 48 timer.

Denne del af reformen skal ses i lyset af, at Rigshospitalet i 2018 meddelte, at førstegangsfødende, der ikke har komplikationer med deres fødsel, skal tage hjem, fire timer efter at fødslen er endt. 

  • Færre sygehusbesøg og indlæggelser

Regeringen løftede allerede 13. januar sløret for dele af reformen; de har nemlig en ambition om, at der i 2025 skal være 500.000 færre sygehusbesøg og 40.000 færre indlæggelser – især patienter med diabetes, hjerte-kar-sygdomme, angst, depression og lungesygdommen KOL. 

  • Seks milliarder

Regeringen vil sammenlagt afsætte seks milliarder kroner til sundhedsvæsnet frem mod 2025. 

 

  • Flere praktiserende læger

Regeringen vil oprette 160 ekstra uddannelsesstillinger i løbet af 2019 og 2020. Derudover vil de tilføre 100 flere ydernumre, hvilket vil sige, at de vil give flere praktiserende læger og speciallæger mulighed for at starte en praksis.

  • Flere akutberedskaber

Der etableres 10-15 flere akutberedskaber i form af akutlæger- og biler til områder, hvor der er behov for bedre responstider. 

  • Landsdækkede lægevagt

I dag afhænger telefonnummeret til lægevagten af, hvor i landet nu befinder dig. Men med reformen ønsker regeringen at lave et landsdækkende lægevagtnummer til akut visitation og behandling. Nummeret skal være 113.

  • Nye sundhedshuse

Allerede i 2019 vil regeringen opslå en pulje på 200 millioner kroner til etablering og modernisering af sundhedshuse og lægehuse. Det skal sikre mere nærhed og fleksibilitet, står det skrevet i sundhedsreformen. 

  • Digitale løsninger

De digitale løsninger skal virke på tværs af sundhedsvæsenet. I selve reformen står der

  • Opgaver skifter hænder

Opgaver inden for trafik, miljø og kultur flyttes til kommuner og stat. 

Kommuner overtager opgaver inden for kollektiv trafik, det specialiserede socialområde samt specialundervisning for børn og voksne, mens staten overtager opgaver inden for kultur, udbud af ungdomsuddannelser og jordforurening. 

Regional partistøtte og den regionale udviklingsstrategi bortfalder. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik