Hvornår er en person radikaliseret? Og hvad gør man, hvis man frygter at ens barn, nabo eller en bekendt er i fare for at blive radikaliseret?
Tilbage i februar blev der oprettet en radikaliseringshotline, hvor man kan henvende sig med et såkaldt bekymringsopkald.
En opgørelse over opkald til radikaliseringshotlinen i København viser nu, at der siden februar har været 30 opkald vedrørende bekymrende opførsel. Også i Aarhus har man en hotline, har man modtaget 26 opkald.
- Denne blodige sommer i Europa har desværre været et frygteligt vidne om, hvor galt det kan gå, når unge mennesker bliver radikaliseret. Hver gang vi får en henvendelse, kan det potentielt redde både den enkelte unges liv men også gøre verden mindre farlig for alle os andre, siger beskæftigelses- og integrationsborgmester Anna Mee Allerslev.
Integrationsborgmesteren vil samtidig gerne opfordre alle til at kontakte radikaliseringshotlinen og de professionelle medarbejdere, der bestyrer den, hvis man har en eventuel bekymring vedrørende en specifik person i ens omgangskreds.
6 begrundede henvendelser ud af 30
I Københavns Kommune vurderer man, at 6 af de i alt 30 henvendelser på den lokale hotline har været begrundede.
Det betyder, at radikaliseringsberedskabet har vurderet, at der skal iværksættes en forebyggende eller afradikaliserende indsats i forbindelse med henvendelsen. Det kan fx være et mentor- og forældrecoachforløb.
Beredskabet i København og Aarhus skiftes til at bemande telefonen på månedlig basis.
Der er åbent for opkald dagligt fra 08-22.
Nummeret til radikaliseringshotlinen er 41 74 90 90.
I alle landets 12 politikredse findes et såkaldt infohus, som behandler radikaliseringshenvendelserne.
Hotlinen yder udelukkende rådgivning og visiterer bekymrende sager videre til det lokale infohus. Hotlinen laver altså ikke sagsbehandling.
