Radikale: København skal have en LGBT-politik

Gruppen af LGBT-personer trives generelt dårligere end resten af befolkningen. Nu vil Radikale Venstre i København indføre LGBT-politik.

Denne uge fejres LGBT-personer i København i anledningen af Copenhagen Pride. Men når de regnbuefarvede flag er pakket væk, så viser flere rapporter at LGBT-personer generelt trives dårligere end resten af befolkningen. 

Radikale Venstre i Københavns Borgerrpræsentation vil lave om på den statistik. Derfor foreslår de nu, at lave LGBT-politik for Københavns Kommune. 

- Selvom vi er kommet langt med ligestillingen for LGBT-personer, så må vi bare se i øjnene, at der stadig er rigtig meget at gøre, før LGBT-personer har lige så gode levevilkår som resten af københavnerne. Derfor er det på høje tid, at København får en LGBT-politik, som tager højde for de forskellige udfordringer, som homoseksuelle, biseksuelle og transpersoner kan opleve, siger gruppeformand Tommy Petersen i en pressemeddelse.

Radikale Venstre mener, at de nuværende tilbud til LGBT-personer er for fragmenterede og ukoordinerede. 

- En LGBT-politik skal sikre en samlet indsats, som skal bidrage til en bedre trivsel og sundhed for LGBT-personer i København. I dag er der slet ikke tilstrækkeligt fokus på emnet, og der bliver ikke holdt øje med udviklingen i gruppens trivsel. Vi vil have en opfølgning hvert år, så vi kan følge med i, om indsatserne virker, siger Tommy Petersen, Radikale Venstre, i en pressemeddelelse. 

Radikale Venstre påpeger at København har en række politikker for andre minoritetsgrupper, men ikke en politik for LGBT-personer.

Forslaget om en LGBT-politik vil blive behandlet på Borgerrepræsentationens møde den 24. august. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik