Vestforbrænding fyrer direktør efter forkerte tal om genanvendelse

Intern undersøgelse skal afdække de reelle tal for genanvendt plast.

Bestyrelsen for Vestforbrænding i København har fritaget direktør Peter Basland fra tjeneste og besluttet at indlede en afskedigelsessag mod ham.

Det skriver Vestforbrænding i en pressemeddelelse.

Ifølge Ingeniøren sker fyringen, efter at Danmarks største affaldsselskab har forsøgt at skjule for kommuner og borgere, at forbrændingens genanvendelse af plastikrester er meget lavere end lovet.

Således kunne Ingeniøren i august på baggrund af interne e-mails og dokumenter fra affaldsselskabet afsløre, at selskabet kun kunne dokumentere en reel genanvendelse på 31 procent af plastaffaldet, selv om Vestforbrændingen har stået fast på, at mindst 75 procent af det indsamlede husholdningsplast fra kommuner i hovedstaden blev genanvendt.

Det er uklart, hvad der sker med resten.

Ekstern undersøgelse sat i gang

Vestforbrænding har sat en ekstern undersøgelse i gang for at afdække den reelle genanvendelsesprocent. Samtidig er affaldsselskabet gået i gang med at forberede et nyt udbud for at finde en aftager til den københavnske plast fra en gang næste år, skriver bladet.

Vestforbrænding er Danmarks største affaldsselskab. Selskabet er ejet af 19 sjællandske kommuner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik