Skræmte med kæmpebrag - trodsede Thiele deres tilladelse?

Natten til søndag blev københavnere skræmt af brag fra brillekoncernen Thieles festfyrværkeri. Nu undersøges det, om fyrværkeriet overtrådte reglerne.

Natten til søndag blev adskillige borgere så skræmte af brag og lysglimt i København, at de ringede til politiet.

Det skete ved 02.00-tiden, lige da klokken skiftede til 03.00 pga. skiftet til sommertid.

Det viste sig, at de høje brag skyldtes at brillekoncernen Thiele fejrede sin 200 års fødselsdag med et festfyrværkeri i København. 

Nu undersøger Hovedstadens Beredskab, om fyrværkeriet skete i strid med den tilladelse, Thiele havde fået. Den lød på, at der måtte fyres fyrværkeri af mellem klokken 23.45 og 00.15 natten til søndag.

- Efter at vi har hørt rygter - vi var der jo ikke selv - om at der blev fyret fyrværkeri af på et andet tidspunkt end det tilladte, har vi bedt fyrværkeren, der stod bag fyrværkeriet om en redegørelse, siger Henriette Elmer, afdelingsleder i afdeling for Brandsyn, Brandteknik og Forebyggelse hos Hovedstadens Beredskab til TV 2.

Rasmus Planck, direktør hos Thiele, afviste søndag at kommentere sagen, og igen i dag blev TV 2 mødt af en lukket dør, da vi ville give koncernen chancen for at kommentere anklagerne om, at brillekoncernes festfyrværkeri overtrådte den tilladelse, der var givet.

Thiele: Stadig ingen kommentarer

- Vi har stadig ingen kommentarer, lyder beskeden fra Rasmus Planck igen mandag.

Fyrværkeriet, som flere kilder fortæller blev affyret omkring klokken 03.00, kunne høres helt til Lyngby, hvor Venstre-politikeren Jakob Engel-Schmidt tweetede om det - han har nu også besluttet, at kontaktlinserne ikke længere skal købes hos Thiele, tweeter han.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik