Kommuner og boligselskab vil opsætte overvågning uden politiets tilladelse

Landets kommuner er splittede om, hvorvidt der skal være mere videoovervågning i det offentlige rum.

12 afbrændte biler på blot én måned.

Borgerne i Ishøj Kommune har siden 1. december 2018 været hårdt plaget af en række bilbrande, og særlig slemt har det stået til i området omkring Ågården.

Det er boligselskabet AAB, der administrerer ejendommene i Ågården, og herfra  har man fået nok og efterspørger nu mulighed for videoovervågning af området.

Det siger administrerende direktør Christian Høgsbro til TV 2.

- Det er klart, vi ikke kan acceptere, at vores beboere skal komme ned om morgenen og møde en udbrændt bil. Derfor vil vi gerne have, at vores fællesarealer bliver videoovervåget.

Rigide regler

Men overvågningen kan have lange udsigter. Reglerne på området er rigide, mener Christian Høgsbro.

I dag tilsiger loven, at politiet kan etablere videoovervågning i et område, hvis der er en politifaglig grund til det. Eksempelvis hvis der er mange tilfælde af vold i et område.

quote Vi har tillid til, at kommunerne selv skal have ret til at sætte kameraer op, hvor der er problemer

Peter Kofod Poulsen, retsordfører Dansk Folkeparti

Men kommunerne og beboelsesforeningerne har derimod ikke mulighed for selv at opsætte overvågningskameraer - blandt andet på offentligt tilgængelige parkeringsarealer, hvor bilerne i Ågården er blevet brændt af. 

Ønsket fra AAB's administrerende direktør er derfor at få mulighed for at opsætte videoovervågning på fællesarealer - uden først at skulle søge tilladelse hos politiet. Han ser opsætning af videokameaer som et nyttigt redskab til at skabe tryghed.

- Vi oplever, at videoovervågning kan være med til at opklare og forhindre kriminalitet i vores boligområder. Vi kan ikke helt forstå, at det skal være så restriktivt, siger Christian Høgsbro.

Han mener dog ikke, at en øget overvågning helt vil kunne forhindre fremtidige bilafbrændinger, men han påpeger, at opklaringsarbejdet for politiet vil blive lettere, hvilket kan afskrække folk fra at udføre ugerningerne.

DF bakker op om kommunerne

Netop nu har regeringen et lovforslag om videoovervågning i høring. Det er ønsket, at politiet får øget beføjelser til at opsætte kameraer i visse belastede områder.

Lovforslaget bliver dog kritiseret af Dansk Folkeparti, der ikke mener, at det er vidtgående nok. DF vil give kommunerne lov til selv at opsætte videoovervågning på offentlige gader og pladser, uden det først skal godkendes af politiet.

Peter Kofod Poulsen, der er retsordfører for Dansk Folkeparti, er ikke bange for mere overvågning i det offentlige rum, da det ifølge ham tjener et større formål.

 

- Vi har tillid til, at kommunerne selv skal have ret til at sætte kameraer op, hvor der er problemer. Det skal først ske efter en drøftelse i det lokale byråd, men vi tror på, at kommunerne kan håndtere det, siger Peter Kofod Poulsen til TV 2.

quote Vi går ikke ind og plastrer hele kommunen til med overvågningskameraer

Ole Bjørstorp, borgmester, Ishøj

Kommunerne splittede om overvågning

Han påpeger, at forslaget kommer i forlængelse af en undersøgelse fra Kommunernes Landsforening og Justitsministeriet, hvor visse kommuner har ønsket mere videoovervågning.

Landets kommuner er dog splittede i spørgsmålet om mere overvågning i det offentlige rum.

I en spørgeskemaundersøgelse fra 2018 svarede 26 ud af 50 kommuner, at de ønskede mere videoovervågning, mens 21 kommuner derimod ikke mente, det var nødvendigt.

- Vi forestiller os ikke, at der i alle 98 kommuner er små videocentraler, hvor der sidder kommunale folk og kigger på disse videoer hele tiden. Som borger skal man kunne gå til sit lokale byrådsmedlem og sige, at her er der et problem, som man vil have gjort noget ved, siger Peter Kofod Poulsen.

Han påpeger, at det er politiet, der skal bruge billederne, hvis der er foregået en kriminel handling.

Peter Kofod Poulsen er ikke bekymret for, at en mere liberal tilgang til videokameraer i det offentlige rum vil skabe overvågning overalt, da det vil være forbundet med en betydelig udgift for kommunen og derfor vil være en velovervejet beslutning.

Større tryghed

Ishøjs borgmester, Ole Bjørstorp, ønsker i lighed med boligselskabet AAB og Dansk Folkeparti at kunne opsætte kameraer for dermed at overvåge udvalgte områder uden først at have fået tilladelse fra politiet.

 

Det siger han til TV 2.

- Det er først og fremmest, fordi det giver større tryghed for borgerne. Når vi ser noget rigtig slemt som de voldsomme bilbrande, der har været her i Ishøj på det seneste, så skal vi som forebyggende effekt have mulighed for at sætte kameraer op som overvågning, siger Ole Bjørstorp, der kun vil sætte ind, hvor der virkelig er problemer.

- Vi går ikke ind og plastrer hele kommunen til med overvågningskameraer, uddyber han.

quote Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke kan gå en tur ned ad gaden uden at blive filmet og overvåget af kommunen

Christina Egelund, retsordfører Liberal Alliance

Retten til privatlivets fred

Liberal Alliance er imidlertid ikke enig i, at en øget overvågning vil være godt for samfundet.

Regeringspartiet ønsker derimod at bevare loven, som den er i dag. Det siger retsordfører for LA, Christina Egelund, til TV 2.

- Overvågning skal bero på en politifaglig vurdering, fortæller hun.

Hun mener, at flere videokameraer i det offentlige rum kan have den modsatte effekt, nemlig at borgere kan blive utrygge, selvom der i virkeligheden ikke er grund til det.

Liberal Alliance frygter for privatlivets fred, hvis det bliver gjort lovligt for kommunen at sætte overvågning op uden politiets godkendelse.

- Jeg har ikke lyst til at leve i et samfund, hvor man ikke kan gå en tur ned ad gaden uden at blive filmet og overvåget af kommunen, siger Christina Egelund.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik