Fornemt royalt besøg: Derfor flager busserne i dag

Har du også undret dig over, hvorfor der er flag på store dele af landets busser i dag? Så kan du få svaret her.

DET BELGISKE REGENTPAR BESØGER I DANMARK

  • Kong Philippe og Dronning Mathilde ankommer til Danmark tirsdag formiddag.
  • Det belgiske regentpar er inviteret til gallataffel på Christiansborgs Slot tirsdag aften, hvor blandt andet dronning Margrethe, kronprinsparret og en række indbudte gæster deltager. Du kan følge gallataffelen på TV 2 klokken 20.50.
  • Onsdag formiddag tager kronprinsesse Mary og dronning Mathilde på en række officielle besøg, mens kronprins Frederik og kong Philippe besøger en række andre institutioner sammen. 
  • Kong Philippe og dronning Mathilde afslutter deres besøg i Danmark med en returmiddag på Den Sorte Diamant

Han er 56 år, har læst statskundskab og er uddannet løjtnant. Hun er 44 år, talepædagog og har samtidig en uddannelse inden for psykologi. Sammen har de fire børn, og i dag får de en stor del af Danmarks busser til at flage. 

De er nemlig først og fremmest konge og dronning af Belgien - noget, de har været siden 2013, hvor den tidligere kong Albert valgte at abdicere - og i disse dage er de på statsbesøg i Danmark. 

Stort gallataffel

Kong Philippe og dronning Mathilde ankommer i Københavns Lufthavn kl. 10, hvorefter de køres til Amalienborg og mødes med dronning Margrethe og kronprinsparret, der vil følge det belgiske regentpar på en række officielle besøg rundt omkring i landet tirsdag og onsdag.

Den store kulmination ligger allerede tirsdag aften, hvor Dronningen og resten af den danske kongefamilie afholder gallataffel for kong Philippe og dronning Mathilde, hvor ministre og en række særligt indbudte gæster vil komme. 

Kunne du tænke dig at blive lidt klogere på, hvem kong Philippe og dronning Mathilde er, så kan du blive klædt på med nogle af de vigtigste oplysninger om parret og det belgiske kongehus her. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik