Pædagog får 15 års fængsel for kokainværksted i Vanløse

En 35-årig pædagog er i dag blevet idømt 15 års fængsel af Østre Landsret i en sag om et kokainværksted.

En kokainpresser, kemikalier og emballage til at producere 100 kilo kokain, var hvad politiet fandt i en kælder i Vanløse sidste år i april.

Kokainværkstedet lå i en kælder, og den 35-årige ejer af kælderlokalet er onsdag blevet idømt 15 års fængsel i Østre Landsret.

Pædagog havde spillegæld

Den dømte, som er pædagog har i byretten forklaret, at han havde spillegæld på 150.000 kroner til en automekaniker, der pressede ham til at opbevare kokainpresseren.

 - Det er så langt væk fra min virkelighed som pædagog. At jeg er så dum og naiv, at jeg stoler på en person (automekanikeren, red.), der så tager mig i røven, det er jeg ked af, sagde han i sin afsluttende bemærkning i byretten.

Fik 16 år i byretten

I byretten blev han i første omgang idømt 16 års fængsel, hvilket er den hårdest mulige straf i sådanne sager.

Dengang lagde retten blandt andet vægt på, at politiet fandt over 100.000 kroner på hans adresse.

Den 35-årige ankede dommen til landsretten, som altså i dag besluttede at reducere straffen med et enkelt år.

Kokainværksted gemte også våben

Ud over remedier til kokainfremstilling fandt politiet og flere våben. Herunder en automatriffel af samme type, som militæret bruger, en halvautomatisk pistol af mærket Walther og et oversavet jagtgevær i kælderen på Rosenlunds Allé.

Pædagogen har erkendt, at han kendte til våbnene, men hævdede at det ikke var hans.

En 32-årig Hells Angels-rocker har også været tiltalt i sagen, men han blev frifundet i byretten. Den 35-årige pædagog støttede gennem hele sagen rockerens forklaring om uskyld.

Han fortalte i byretten, at han var ked af, at rockeren var blevet involveret i sagen.

Læs også: Rocker og tvilling sigtet for kokainpakkeri i kælder


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik