Overborgmester tryg ved politiet

Frank Jensen har tillid til Københavns Politis indsats, selvom der bliver taget ressourcer fra færdselskontrol og kampen mod narkohandel.

Københavns Politi har meldt ud, at der bliver taget ressourcer fra færdelskontrol og Task Force Pusherstreet for at have folk nok til de sikkerhedsopgaver, Rigspolitiet har pålagt Københavns Politi.

Det bekymrer ikke overborgmester Frank Jensen.

- Det er ingen hemmelighed, at politiet har løftet en kæmpe opgave blandt andet med overvågning, siden terrorangrebet i København for et år siden. Jeg er orienteret af politidirektøren om de planlagte tiltag, og jeg er tryg ved, at politiet kan prioritere sine opgaver, så der bliver slået ned på den borgerrettede kriminalitet, og den tryghedsskabende indsats overfor borgerne er i højsædet, siger Frank Jensen til TV 2 Lorry.

Det forstår Venstres medlem af Københavns Borgerrepræsentation, Flemming Steen Munch ikke.

- Det er da godt, at overborgmesteren har den holdning, men når man skærer et stort antal medarbejdere væk fra nogle opgaver, de ellers har løst, så bliver opgaverne ikke løst. Hvis halvdelen af overborgmesterens medarbejdere blev overført til andre opgaver, vil han så også påstå, at der ikke er nogle opgaver, der bliver lagt til side, spørger Flemming Steen Munch.  


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik