Ø købt af yngre københavnsk par

Et yngre par har købt en privat ø i Roskilde Fjord. Prisen er ukendt.

Den 1.714 kvadratmeter store knold med vand til alle sider, også kaldet øen Peberholm, er solgt.

Det skriver Sjællandske Medier.

Allerede da Peberholm kom på markedet, var interessen stor.

Over 3.300 tusinde potentielle købere var inde og kigge på øen i Roskilde Fjord, hvor sætninger som 'bedre end en ødegård', 'en helt fantastisk udsigt' og 'et sommerhus i vandet' prydede salgsopslaget.

Nu er øen solgt til et yngre par med barn fra København, fortæller ejendomsmægler Per G. Jensen fra Bo-Nyt i Skibby til Frederiksborg Amts Avis.

- De har fra begyndelsen vist stor interesse for øen, og jeg tror, at noget af det, der har været afgørende for, at den nuværende ejer har valgt at sælge til netop dem, er, at de har givet udtryk for, at de vil fortsætte det primitive liv, der hidtil er blevet levet på øen, hvor der for eksempel ikke er elektricitet, siger Per G. Jensen.

Øen solgt på tre måneder

Det er formentlig første og sidste gang, at Per G. Jensen får mulighed for at sælge en ø.

Ifølge ejendomsmægleren har det været "en helt speciel oplevelse".

Det lille hus på øen Peberholm.
Det lille hus på øen Peberholm.

Per G. Jensen er derfor godt tilfreds med at kunne præstere en sådan liggetid.

- En af udfordringerne for nogle potentielle købere har været, at der for eksempel ikke er nogle kreditforeninger, der vil låne penge ud til at købe en ø. Det vil sige, at finansiering sker privat eller ved for eksempel lån i hus eller lignende. Det gjorde blandt andet, at én mulig køber måtte springe fra, siger han.

Øen blev for tre måneder siden udbudt til 1.995.000 millioner kroner.

- Og prisen, som de to parter er blevet enige om, ligger i nærheden deraf, dog en smule under, siger Per G. Jensen.

Peberholm i Roskilde Fjord deler navn med en kunstig ø i Øresund, men der er altså tale om to forskellige øer. 

Læs også på tv2.dkNy beregner viser, hvad din bolig er værd om 2 år: - Det er helt åndssvagt 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik