Gade afspærret efter skyderi: Jeg kunne have stået i kugleregn

Halgreensgade, der er en sidegade til Holmbladsgade på Amager, er spærret efter et skyderi. Politiet er på stedet

Politiet har afspærret Halgreensgade på Amager efter et skyderi.

quote En mor med en lille søn kastede sig ned på fortovet 

Øjenvidne

Politiet modtog klokken 17.03 en anmeldelse om skyderi, og har derfor valgt at afspærre Halgreensgade.

Flere patruljer er lige nu til stede, og er i gang med at sikre tekniske beviser.

Vagtchefen hos Københavns Politi oplyser til TV 2 Lorry, at der indtil nu ikke er fundet nogen tilskadekomne. 

Grupperinger i kamp

Overfor Ritzau bekræfter René Jensen, der er central efterforskningsleder i Københavns Politi, at det er to grupperinger der har skudt mod hinanden.

- Det er lidt uklart, hvor store de har været. Men de er i hvert fald flygtet i hver deres retning. Om begge grupper har skudt, eller om det kun har været den ene, det er lidt uklart indtil videre, siger han.

Til mediet fortæller han også, at der allerede er blevet afhørt flere vidner.

- Vidnerne siger, at der var nogen, der mødtes på gaden, og pludselig lød der nogle skud. Den ene gruppe flygtede op mod Holmbladsgade, og den anden gruppe flygtede den anden vej. Men det er sparsomt med detaljer, siger han.

Halsgreensgade er en sidegade til Holmbladsgade, hvor der også tidligere har været skyderier. 

I sommer blev der affyret 15 skud mod fem personer fra den gruppering, som politiet kalder "Holmbladsgadebanden". To af de fem blev ramt af skud foran Riccos kaffebar. 

Begge blev indlagt på hospitalet og overlevede kvæstelserne. 

Et øjenvidne skriver på Facebook efter dagens skyderier, at han er lettere rystet over at have været nær en cykelhandler i Holmbladsgade, hvor kuglerne er fløjet. 

Her har børnefamilier overværet kugler, som er affyret i både børnehøjde og i 2. sals højde. 

En kilde fortæller til Ekstra Bladet, at han så en mand iført dunjakke med hætte over hovedet og tørklæde for ansigtet, som gik ned ad gaden kort før skyderiet. 

- En mor med en lille søn kastede sig ned på fortovet op mod en mur og holdt om drengen. Han begyndte at græde. Straks efter kom fire mænd løbende mod mig. Den ene falder, men rejser sig igen, og så sætter de sig ind i en blå bil og kører af sted, fortæller den 36-årige, der ønsker at være anonym, til EB.dk. 

Politiet har afspærret området. 

Se flere billeder på Localeyes.dk

 

Politiet har stadig ikke fat i nogen mistænkte og opfordrer eventuelle vidner til at kontakte politiet på telefon 114.
 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik