"Tænker du på dine forældre, når du onanerer". Eller: "Har du nogensinde haft seksuel kontakt mod betaling".
Sådan lyder nogle af de mange spørgsmål, som transkønnede personer udsættes for, når de søger hjælp på Sexologisk Klinik i København i forbindelse med ønsket om et kønsskifte.
Organisationen Amnesty International udgiver i dag en såkaldt briefing - Transkønnedes adgang til Sundhed i Danmark, hvor de retter en hård kritik mod detd anske regelsæt og mod den behandling, de transkønnede får på Rigshospitalet.
I Briefingen interviewer Amnesty 21 danske transkønnede, og de fortæller en historie om et "mistroisk og umyndiggørende" sundhedssystem, som det hedder på Amnesty Internationals hjemmeside. Amnesty bruger undersøgelsen til at fremsætte krav om, at transkønnethed skal fjernes fra diagnosefortegnelsen over psykiske lidelser. Homoseksualitet var med på samme liste indtil 1981.
I 2014 centraliserede myndighederne behandlingen af transseksuelle, så den alene foregår på Sexologisk Klinik, og det har medført meget lange ventetider. Og det udredningsforløb, der går i gang, kan derefter let tage to til tre år, og de transkønnede tvinges gennem samtaler, hvor en forælder - eller nær pårørende skal være med - uanset den transkønnedes alder.
I sidste uge fremsatte Enhedslisten og Alternativet et forslag om at fjerne transkønnede fra listen over psykiske sygdomme, men umiddelbart lader det ikke til at, at de får flertal for deres forslag. SF og Liberal Alliance gav dog deres støtte til forslaget.
-Det lader til, at det er vigtigt for flertallet, at vi har samme sygdomsliste som WHO. Og WHO har siden 2012 sagt, at der ville komme en ny liste, men det er allerede blevet udskudt fem gange og er nu udsat til 2018, siger Enhedslistens gruppeformand, Stine brix til TV 2 Lorry.
Hun og Enhedslisten håber, at hvis Danmark går foran - og udenom WHOs sygdsomliste, så vil andre lande hurtigt følge med.
-Transkønnede er ikke psykisk syge, og de opfatter den behandling, de får, som diskriminerende og krænkende, siger hun.
