Nu er Københavns boliger for dyre for almindelige familier

Foto: David Buchmann

Boligpriserne i hovedstadsområdet er nu så høje, at helt almindelige familier ikke kan være med. Et "problem" lyder meldingen

Hvis en famlie ønsker at købe et hus i København på 140 kvadratmeter, så vil boliglånene og skatterne sætte sig på halvdelen af familiens indtægter. Det er ikke sket siden 2009, skriver Finans.

-Priserne er kommet så højt op, at en almindelig familie ikke længere har råd til at købe et gennemsnitligt hus i København og omegn,« fastslår Signe Roed-Frederiksen, cheføkonom i Arbejdernes Landsbank, til Finans.

I København lægger boligudgifterne beslg  på 52 procent af en gennemsnitlig familieindkomst, mens omegnskommunerne er lidt billigere - her ryger der 41 procent. Det betyder, at for eksempel sygeplejersker har svært ved at komme ind på markedet.

-Det er et meget konkret problem for vores medlemmer,« siger Dorte Steenberg, næstformand i Dansk Sygeplejeråd.

Sygeplejerskerne kan dermed ikke finde boliger i nærheden af deres arbejde, og skal altså pendle længere og længere.

Læs også Priser på lejligheder er faretruende høje

I Nordea taler boligøkonom Lise Nytoft Bergman ifølge Finans, om at der er tale om en "naturlig selektering" - det er ikke alle, der har så stor en pengepung, at de kan være med, heder det.

Parcel- og rækkehuse i København blev i årets andet kvartal handlet til 30.413 kroner. Det er den højeste pris - nogensinde.

Læs også Pendlere skal betale 5000 kroner ekstra næste år