1. divisionsklubben Fremad Amager tabte torsdag en pokalkamp mod superligaklubben FC Midtjylland med 1-3.
Kampen blev spillet i Sundby Idrætspark, og Fremad Amager måtte leje et lysanlæg for at kunne afvikle kampen.
Sundby Idrætspark er lig med Fremad Amager. Og det har været derovre i 100 år, så det betyder alt for os.
Traditionsklubben mangler seks millioner kroner til et nyt lysanlæg, hvis de fortsat vil spille elitefodbold i næste sæson. Kommunen vil ikke betale, og nu frygter den snart 100 år gamle klub, at den snart ikke længere kan spille sine hjemmekampe i Sundby Idrætspark.
- Hvis ikke vi får lys på banen, så bliver vi tvangsnedrykket. Ellers kan vi spille andre steder, siger Brian Nielsen, der er formand for fanklubben De Blå/Hvide Engle.
Københavns Kommune har tidligere betalt for lysanlæg på Valby Idrætsanlæg og Tingbjerg Idrætspark, og Fremad Amager risikerer i næste sæson at skulle spille sine hjemmebanekampe på et af disse anlæg.
Den udsigt falder dog ikke i god jord hos Amagerkanerne på den lokale café 5'øren.
- Personligt vil jeg hellere tvangsnedrykket. Sundby Idrætspark er lig med Fremad Amager. Og det har været derovre i 100 år, så det betyder alt for os. Og det betyder alt for os herude i lokalområdet, at Fremad Amager spiller i Sundby og ikke andre steder, siger Susanne Thorsen, der er bartender på Café 5-øren.
Se meget mere i afspilleren ovenfor.