Millionkontrakt på spil: Rengøringsgigant trækker kommune i retten

Rengøringsgigant trække Fredensborg kommune i retten. Kommunen vil opsige en millionkontrakt, fordi en medejer har en skattedom.

En rengøringskontrakt på 25 millioner er på spil, når Forenede Service varsler retssag mod Fredensborg Kommune.

quote - Vi arbejder videre med at opsige aftalen med Forenede Service, og vi får i februar forelagt en konkret sag på, hvordan det sker - og hvem der kan tage over efter Forenede Service, siger han.

Thomas Lykke Pedersen, borgmester i Fredensborg Kommune, Soc.dem.

Ifølge Frederiksborg Amts Avis vil kommunen opsige kontrakten, fordi aktionær og medejer i Forenede Koncernen, Michael Krogh, har en skattedom på papiret.

Michael Krogh fik i januar en dom på to og et halvt års ubetinget fængsel og en tillægsbøde på 11 millioner kroner for groft skattesvig.  Ifølge Fagbladet 3F ejer han knap 13 procent af aktioner, som blev beslaglagt i forbindelse med en kendelse 27. november 2014.

Og det er altså nok til, at kommunen nu vil opsige rengøringskontrakten på 25 millioner. Og det er koncerndirektøren i Forenede Service ikke tilfreds med.

- Vi har en berettiget forventning til kontraktopfyldelse, hvilken ikke vil kunne tilsidesættes under henvisning til opsigelsesadgangen i §26 uden en saglig grund, skriver Carsten Clement, koncertdirektør i Forenede Service i en mail til Fredensborg Kommune.

Kommunen bakker ikke

Selvom Forenede Service truer med et sagsanlæg og et erstatningskrav, har byrådet ikke tænkt sig at ændre mening. Thomas Lykke Pedersen (S) vil ikke kommentere udmeldingen fra Forenede Service, men til Frederiksborg Amts Avis siger han:

- Vi arbejder videre med at opsige aftalen med Forenede Service, og vi får i februar forelagt en konkret sag på, hvordan det sker - og hvem der kan tage over efter Forenede Service, siger han.

Ifølge Thomas Lykke Pedersen sker opsigelsen, fordi kommunen ikke vil handle med virksomheder, der er tæt involveret i skatteuddragelse.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik