Menighedsrådsvalg: Stemmer du den 8. november?

Den 8. november skal magten i landets kirker fordeles. Stemmer du til det forestående menighedsrådsvalg?

Det tegnede så fredeligt i Ramløse Sogn, men ender nu med et kampvalg.

På opstillingsmødet d. 13. september var der ellers lavet én fælles kandidatliste, men næste dag var den pludselig opløst, da fem ud af otte opstillede havde trukket sig henover natten.

Stadig færrere afstemningsvalg

Tendensen er ellers, at der kommer færre og færre afstemningsvalg. På landsplan faldt antallet af valg fra 85 i 2012 til 54 i år, viser en ny opgørelse fra Kirkeministeriet. Kun i 15 af TV 2 Lorrys sogne blev resultatet af opstillingsmøderne, at der kom flere kandidatlister:

Menighedsrådsvalg i 2016 - her er kandidatlisterne.
Menighedsrådsvalg i 2016 - her er kandidatlisterne.
Foto: TV 2 Kosmopol

Derfor er menighedsrådene i disse sogne endnu ikke sammensat – det gør de først ved valgene d. 8. november, hvor alle medlemmer af Folkekirken i sognene kan stemme.

Er du i tvivl om, om du bor i ét af valgsognene, så kan du indtaste din adresse på sogn.dk.

Ramsløse: Vi vil beholde stillinger i vores by

- Der er typisk to årsager til valg: Nogle sogne har en god og lang tradition for flere lister - andre steder er afstemningsvalget en protest mod det siddende menighedsråd, fortæller Søren Abildgaard, der er formand for Landsforeningen af Menighedsråd.

I Ramløse Sogn har der ikke være afstemningsvalg i flere årtier. Det kunne derfor ligne et eksempel på sidstnævnte.

Nogle af dem trak sig fra den første liste fik efterfølgende skabt et nyt alternativ, Ramløselisten. Dan Nielsen var én af dem, der blev kontaktet efter opstillingsmødet, og som nu stiller op for Ramløselisten.

Han fortæller, at kampvalget i høj grad drejer sig om kirkens personale:

- Der går mange rygter om, at man gerne vil samle sognenes administration og gravere i Helsinge. Vi vil gerne holde på de 6-8 stillinger i Ramløse, siger Dan Nielsen og fortsætter:

- Der er snart kun Netto tilbage som arbejdsplads. Tænk også på alle de ældre mennesker, der gerne vil tale med graveren, fordi de vil have flyttet en plante på deres gravsted. Eller hvis nogen vil tale med kirkekontoret, så kan de gå derop hver dag, som det er nu. Det er lokalhyggen, der forsvinder, hvis vi rykker stillingerne. 

Mere kirke for pengene

Samtidig har de tre tilbageværende medlemmer fra den oprindelig liste, Sognelisten, også kæmpet videre og fået samlet et nyt hold. Deres tilgang er kendetegnes dog anderledes:

- Vi arbejder efter mottoet ”mere kirke for pengene”. Det får man ved at samarbejde flere sogne – både om kirkelige og administrative opgaver. Med den øgede digitalisering mener vi, at der bruges flere lønkroner til administrativt arbejde i Ramløse Kirke, end der er arbejde til.  En anden måde at spare er for eksempel at holde ét foredrag i én kirke i stedet for det samme foredrag i fire kirker. Mange opgaver kan løses i sognet, men flere kan løses bedre og billigere i et større fællesskab, mener Lone Paepke fra Sognelisten.

De to duellerende lister planlægger at holde vælgermøde d. 25. oktober kl. 19.30, så borgerne kan lære dem bedre at kende, inden de skal træffe afgørelsen d. 8. november.

Læs mere om menighedsrådsvalg

Skal du også stemme i dit sogn? Vil du vide mere om, hvilket ansvar du giver ud til menighedsrådene – så læs TV 2 Lorrys artikel fra d. 13. september:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik