Marie blev også overfaldet af pigebande: "Jeg er bange"

Et overfald på Fisketorvet i mandags har vakt stor opmærksomhed. Flere piger fortæller nu, hvordan de også er blevet overfaldet af samme gruppe piger.

En video fra Fisketorvet, hvor en ung pige bliver overfaldet, er de seneste dage blevet delt heftigt på sociale medier. Men pigen, der i videoen ligger på gulvet, mens de andre sparker løs, er ikke den eneste, som gruppen af piger har overfaldet. 

Ved du noget?

Har du oplysninger i sagen? Kontakt redaktionen på magr@tv2lorry.dk

 

quote Jeg ligger på gulvet, mens de slår mig i baghovedet, sparker mig og river mig i håret.

Marie

TV 2 Lorry har været i kontakt med fire unge piger, der alle fortæller, at de også inden for den seneste måned er blevet overfaldet af en gruppe af piger - sandsynligvis den samme.

- De kommer og tager fat i mig, hiver mig i håret og bliver ved til jeg falder. Jeg ligger på gulvet, mens de slår mig i baghovedet, sparker mig og river mig i håret, forklarer Marie. 

Hun vurderer, at der var cirka ti unge piger, der alle var mod hende. Hun har set videoen fra Fisketorvet, og er sikker på at i hvert fald enkelte af pigerne er de samme. 

Efter episoden anmeldte Marie det til politiet, og måtte også en tur på skadestuen. ​

- Jeg kom til til akutmodtagelsen med store buler i baghovedet, og jeg havde meget ondt i hovedet og øm i kroppen. Dagen efter havde jeg blå mærker over hele kroppen, fortæller hun. 

Meget bange

Episoden har gjort Marie bange for at færdes i bybilledet. 

- Jeg er stadig meget rystet og meget bange. Jeg kan ikke sidde i toget, jeg kan ikke gå nogen steder uden hele tiden at kigge mig over skulderen. Sådan tror jeg, at jeg vil have det i meget lang tid, siger hun. 

TV 2 Lorry har talt med Maries mor, som er også er rystet over episoden. 

- Det er jo fuldstændig sindssygt, at en pigebande går og slår folk ned helt umotiveret. 

 

Marie og hendes mor har politianmeldt episoden. 

Marie er et opdigtet navn. Hendes fulde identitet er redaktionen bekendt. 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik