Manu Sareen skifter parti

Manu Sareen skifter fra De Radikale til Alternativet. Til Altinget.dk siger politikeren, at han "følger sit hjerte" .

Den 48-årige Manu Sareen håber at blive folketingskandidat for Alternativet ved næste folketingsvalg. Sareen er tiltrukket af Alternativets ærlighed og mod til at nytænke. Det fortæller han til Altinget.dk.

- Jeg har været i tvivl i lang tid, og jeg er blevet ved med at skele over til Alternativet. Til sidst kunne jeg mærke, at jeg var nødt til at følge mit hjerte, siger han til Altinget.

Manu Sareen forlader dermed Radikale og melder sig ind i Alternativet.

Sareen har i en årrække været medlem af Radikale. Først i Københavns Borgerrepræsentation og siden i Folketinget. Sareen var i Helle Thornings regering først kirke- og ligestilligsminister, siden social- og integrationsminister.

Ved det seneste valg i 2015 mistede Manu Sareen sin plads i Folketinget. Efterfølgende erklærede han, at han var færdig med politik, men omgjorde beslutningen, da han i februar blev opstillet i sin gamle kreds på Nørrebro. Og nu skifter politikeren så parti.

Læs også: Manu Sareen: Jeg er mæt af politik
Læs også: Manu Sareen tilbage i politik
Læs også: Manu Sareen: Jeg gik ned med stress

- Jeg kan godt lide Alternativets tilgang til politik. Jeg kan lide deres ærlighed, og så beundrer jeg deres mod til at se anderledes på tingene. Vi står over for store udfordringer, hvor vi kan vælge at gøre, som vi plejer, eller at se tingene på en ny måde, siger Sareen til Altinget.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik