"Man vil ikke have en bæredygtig røv. Man vil have en god røv"

På Københavns mange restauranter og barer vil der i denne uge være ekstra god chance for at møde engelsktalende folk med spændende gevandter. 

Langbenede kvinder og mænd med frakker i farver.  

Copenhagen Fashion Week er nemlig over os.

Og mens det internationale modemagasin Vogue for få år siden hyldede den skandinaviske modes androgyne æstetik samt evne til at skære ind til benet, som man kender det fra vores møbeldesign. Ja, så er det i år klimabevidstheden, man visse steder i udlandet skuler til.

Det danske grønne omdømme var blandt andet én af årsagerne til, at det britiske tøjmærke Mother of Pearl ønskede at præsentere sin kollektion under åbningsshowet i København tirsdag. 

Bæredygtighed - eller sustainability som man ynder at kalde det i branchen - er en vaskeægte sællert blandt bevidste unge forbrugere. 

Men kan man faktisk købe tøj med god samvittighed? 

Så skal man i hvert fald tænke sig rigtig godt om, lyder det fra skaberne bag det danske mærke Blanche.

Modeskabere: Køb mindre af os

Tøjmærket er startet for få år siden af trendsætterne Mette Fredin Christensen og Melissa Bech.

De to kvinder har forsøgt at sætte handling bag de fine buzzwords, og de er ikke blege for at erkende, at verden generelt ikke har brug for mere tøj: 

- Man vil ikke have en bæredygtig røv. Man vil have en god røv. I sidste ende vil vi kvinder gerne føle os sexede og se godt ud. Men man skal prøve at stoppe med de her impulskøb. Træk vejret, siger Mette Fredin Christensen til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Jeg har lavet en konkurrence med en veninde om ikke at købe noget i highstreet-butikkerne (H&M, Zara, Asos m.fl., red.) i et år. Lad også være med at købe noget i panik torsdag, hvis du skal ud fredag aften. Tænk dig i stedet om, for så holder dit tøj længere, siger hun. 

Undersøg, hvad tøjet er lavet af

Blanche sælger jeans, og det er noget af det tøj, som forurener allermest - blandt andet på grund af den blå farve, som stoffet normalt behandles med. Men designerne understreger, at de ikke forsøger at sminke sig med lånte fjer.

- Vi laver denim, men det er også noget af det, som man altid kan bruge, og som mange bruger ofte. Så når vi forsøger at gøre det bedre her, så kan vi faktisk gøre en forskel som mærke, siger Melissa Bech til TV 2 Lorry. 

- Vi producerer alt i Europa, hvor transporten er mindre og miljøkravene højere. Vi bruger certificerede, økologiske materialer af svanemærket kvalitet. Når jeg tegner den første streg i designet, så kigger vi på, hvor mange linjer, der skal være, så vi kan minimere vores aftryk, forklarer hun.

Melissa Bech opfordrer samtidig til, at man undersøger flappen på tøjet, og vælger den rene kvalitet, når man besøger butikkerne:

- Viskose kan ikke genbruges. Vælg cashmereuld eller ren bomuld, for det kan genanvendes. Vask tøjet ved lavere temperaturer og sælg det videre, når du er færdig med det, siger hun. 

Lokal tøjbutik stiller krav til forbrugerne

Nogenlunde sådan lyder et par af rådene også hos butikken Res-Res på Nørrebro. 

Indehaver Søren Alling Sørensen slog dørene op i september i 2016 for at give modeinteresserede og bevidste forbrugere et bedre alternativ, for der mangler gennemsigtighed, mener han. 

Han sælger jakker, der er lavet af plastikflasker. Tasker, som er lavet af gamle presenninger. Og jeans, der er repareret. 

- Det bedste, du kan gøre for klimaet, er at tage tøjet af og gå rundt nøgen. Men det vil de fleste nok ikke føle sig komfortable ved, siger han halvt i sjov og halvt i alvor til TV 2 Lorry. 

- Men hos os vil vi gerne opfordre til, at man støtter mindre, lokale butikker, hvor man forholder sig til det her og har en viden om varerne. Som forbruger mener jeg, man har krav på at vide, hvordan ens ting er fremstillet, siger han. 

- Jeg så gerne, at vi en dag får en varedeklaration på indfarvninger og kemikalier i tøjet. I fødevareindustrien fremgår det tydeligt, hvad vi putter i munden, og hvor det er lavet, men der står ikke nogen steder, om vores tøj indeholder klor og tungmetaller. Tøjmærker burde leve op til de samme standarder, og hvis de ikke gjorde, burde vi kunne mærke tøjet med noget a la "maybe produced by a child".

En lap på knæet sparer flere tusind liter vand

Søren Alling Sørensens bedste råd til forbrugerne er i højere grad både at købe genbrugstøj og aflevere sit brugte tøj:

- Både bomuld, uld og polyesterfibre kan bruges igen. Og det vil have en kæmpe effekt i forhold til det samlede klimaaftryk. Vi reparerede 164 par jeans i 2018, og det har sparet verden for et vandforbrug på 1.148.000 liter, hvis man går ud fra én til én, at de i stedet var smidt ud, og at der var købt et par nye, siger han og fortsætter:

- Vi spørger ofte os selv her i forretningen, hvordan detailmarkedet ser ud om 30 år. Hvis man tager klimabrillerne på, så er der ikke plads til os alle. Vi skal skalere ned, for de 150 milliarder stykker tøj, vi producerer om året i verden, er for meget - uanset hvor økologisk og rigtigt vores tøj er, siger han.