Lovløse tilstande i Netto: Unge plyndrer uden indgriben

Kriminelle indvandrere stjæler helt åbenlyst fra en Netto-butik i Taastrup. Personalet får trusler, hvis de griber ind.

En gruppe af unge med indvandrerbaggrund har gennem længere tid taget for sig af varerne i den døgnåbne Netto på Gadehavegårdsvej i Høje Taastrup – uden at betale for dem.

Senest skete det onsdag formiddag, skriver den lokale netavis Taastrup.nu, der har talt med en kunde, der overværede tyveriet.

- De to unge pustede sig op og virkede meget truende i deres adfærd. De fik bare lov til at gå ud af butikken med alle deres tyvekoster, siger et anonymt vidne, der var til stede i butikken, til netavisen.

Personalet afstår fra at gribe ind i tyverierne af frygt for repressalier.

quote Disse unge er førsteprioritet for lokalpolitiet, og vi er i et meget tæt samarbejde med Netto, der lægger mange kræfter i at dokumentere de unges handlinger

Københavns Vestegns Politi

Stort fokus fra politiet

Dansk Supermarked, der ejer Netto-kæden, bekræfter over for Taastrup.nu, at der er problemer i butikken – men taler problemet lidt ned.

- Det er rigtigt, at der har været lidt uro i den pågældende butik, men vores opfattelse er, at det er begyndt at gå bedre. Om natten har vi ligeledes – som i alle andre butikker, der er døgnåbne – en vagt, som kan hjælpe i tilfælde af lidt ballade, siger han.

Politiet tager derimod situationen meget alvorligt.

- Disse unge er førsteprioritet for lokalpolitiet, og vi er i et meget tæt samarbejde med Netto, der lægger mange kræfter i at dokumentere de unges handlinger, oplyser Københavns Vestegns Politi til netavisen. 

Bjarne Nisted, der er leder af lokalpolitiet i Høje Taastrup, siger til TV 2 Lorry, at det er en gruppering af unge, der tidligere har lavet ballade i området. Dengang udviklede det sig til røverier, men nu arbejder politiet på at forhindre, at det udvikler sig. Ifølge ham hærgrer gruppen også i andre butikker i Høje Taastrup, blandt andet 7 Eleven på stationen. 

Netto i Taastrup er ikke den eneste Netto i  hovedstadsområdet, der hart været plaget af tyverier. Sidste år måtte Netto i Allerød forkorte åbningstiden og hyre vagter, fordi asylansøgere stjal og opførte sig truende i butikken. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik