Louise bestilte en taxa - fik at vide, hun var en luder

'Luder for helvede, du skulle aldrig ha' bestilt taxa, din luder'. Med venlig hilsen TAXA 4X35.

'Hej din luder, du har bestilt en taxa, hvorfor kommer du ikke? Har du fundet anden taxa? Luder for helvede, du skulle aldrig ha' bestilt taxa, din luder'.

Sådan lyder det i en talebesked, som designer Louise Dorph Houvenaeghel har modtaget fra en chauffør fra taxaselskabet TAXA 4X35. 

quote Det er voldsomt, og jeg blev rystet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over.

Louise Dorph Houvenaeghel

Beskeden blev indtalt efter, at hun fredag bestilte en taxa fra sit kontor på Nørrebro.

Da hun havde bestilt taxaen, gik hun udenfor og ventede. Hendes telefonen var på lydløs, og hun opdagede derfor hverken sms'en med teksten: 'Din vogn er fremme om 2 minutter' eller sms'en med teksten: 'Din vogn fra 4x35 er ankommet'. 

- Men jeg stod jo og ventede, hvor jeg skulle. Jeg var klar, siger Louise Dorph Houvenaeghel til TV 2 Lorry.

Taxa og kunde fandt aldrig hinanden, og det endte med, at Louise ringede til selskabet. De to parter blev enige om, at der måtte være sket en misforståelse. 

Hun opdagede først talebeskeden fra taxachaufføren lørdag aften, hvor den knapt så venlige hilsen fik hende til at skrive et opslag på Facebook.

'4x35 jeg er virkelig ked af at blive talt til på den måde. Seriøst, jeg blev virkelig ked af det. I burde skamme jer over at have sådan en mand kørende rundt!', skriver Louise blandt andet i opslaget.

quote Der kommer til at være konsekvenser for den pågældende chauffør. 

Peter Bjerregaard, Taxa 4x35

- Det er voldsomt, og jeg blev rystet. Det var dråben, der fik bægeret til at flyde over, siger designeren søndag til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Jeg har flere gange oplevet, at taxachauffører glemmer, de arbejder i et servicefag. Det virker som om, at taxaselskaberne ikke uddanner deres ansatte nok.

Hvis Louise Dorph  Houvenaeghel ser bekendt ud, er det muligvis fordi, hun har optrådt som indretningsekspert i Go'morgen Danmark på TV 2.
Hvis Louise Dorph  Houvenaeghel ser bekendt ud, er det muligvis fordi, hun har optrådt som indretningsekspert i Go'morgen Danmark på TV 2.

Hun har ikke selv kontaktet taxaselskabet, efter hun hørte beskeden, men fortæller, at hun vil ringe til et andet selskab, næste gang hun har brug for en taxa.

TAXA 4X35: Fuldstændig uacceptabel opførsel

TV 2 Lorry har søndag kontaktet taxaselskabet TAXA 4X35 for at få en kommentar til episoden. 

- Vi hørte om episoden i går aftes og er naturligvis meget rystede. Den gode service er jo alfa omega i taxibranchen, og chaufførens opførsel er fuldstændig uacceptabel.

- Vi vil snarest tage fat i kunden og undersøge sagen til bunds, men det er klart, at der kommer til at være konsekvenser for den pågældende chauffør, lyder det i et skriftligt svar fra Peter Bjerregaard, der er adm. direktør hos Taxa 4x35. 

Alting er ikke Ubers skyld

Taxaselskaberne er nødt til at skrue op for servicen, hvis taxabranchen skal overleve, mener Louise Dorph Houvenaeghel.

quote De må jo opføre sig ordentlig, hvis de vil have kunder. 

Louise Dorph Houvenaeghel 

- Der er mange kvinder, jeg taler med, som ikke prajer en taxa, fordi de føler sig utrygge. Man får ikke følelsen af, at det er en chauffør, der passer på en. Hvis man ikke behandler sine kunder ordentligt, så er der bare nogle andre, der overtager markedet, siger hun til TV 2 Lorry.

Hun slutter selv sit Facebook-opslag om den ubehagelige telefonbesked af med en lille stikpille: 

'Ps. Jeg har hørt taxa-branchen har hårde tider – tror ikke nødvendigvis kun det er Uber, der er skyld i krisen ... #serviceerengodting'

TV 2 Lorry har hørt talebeskeden fra taxachaufføren fra TAXA 3X35.

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik