Lastvognstog bekymrer i slotsbyen

Fredensborg kan ikke sige nej til 60 ton tunge modulvogntog gennem byen. For vejen er en statsvej.

60 ton tunge modulvogntog kan om få måneder køre ad A6 gennem centrum af Fredensborg. Og de 25 meter lange lastbiler vækker bekymring i byen, skriver skriver Frederiksborg Amts Avis.

Udover øget larm er frygten, at alvorlige ulykker vil ramme de sårbare trafikanter.

Men der er umiddelbart ikke meget at stille op over for de store lastbiler. For beslutningen er en del af et forlig i Folketinget, som har støtte fra alle partier bortset fra Enhedslisten.

- Vi kan godt skrive til Vejdirektoratet, men det vil ingen effekt have, fordi Vejdirektoratet fører en politisk beslutning ud i livet, siger byrådspolitiker Thomas Bak fra Venstre, som er formand for kommunens Udvalg for Infrastruktur og Trafik.

Udfordringen for Fredensborg Kommune er, at A6 er en statsvej, og derfor er kommunen slet ikke inddraget i beslutningen om at tillade modulvogntogene.

Efter planen kan modulvogntogene begynde at køre igennem Fredensborg til oktober, når Vejdirektoratet er færdige med nogle ganske få ændringer af kantsten.

 

 

 

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik