En jordemoder tog telefonen nytårsnat, da en alvorligt syg 17-årig ringede til 1813.
Drengen udviste ikke de klassiske tegn på meningitis, så der blev ikke sendt en ambulance til den 17-årige, der kort efter døde af en sjælden form for meningitis.
Det er et særligt håndværksspeciale og en meget svær disciplin at skønne på symptomer af alle mulige slags - noget som kun læger med speciale i almen medicin er grundigt uddannet til.
Det var en menneskelig fejl, lyder konklusionen fra Region Hovedstaden, der er ansvarlig for akuttelefonen, men nu langer en praktiserende læge ud efter 1813, skriver Jyllands-Posten.
Anders Beich, der er praktiserende læge i København og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, mener, at fejlen skyldes systemet - og mere præcist, at der ikke sidder læger og tager akuttelefonen.
- Det er et særligt håndværksspeciale og en meget svær disciplin at skønne på symptomer af alle mulige slags - noget som kun læger med speciale i almen medicin er grundigt uddannet til, siger Anders Beich, der er formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, til Jyllands-Posten.
- Andre, læger med andre specialuddannelser, sygeplejersker og jordemødre, har altså ikke denne "finde nålen i høstakken-disciplin", som en del af deres faglighed, siger han til Jyllands-Posten.
Han støttes i sin kritik af af de praktiserende lægers organisation, PLO.
Eneste region uden læger i røret
Region Hovedstadens akuttelefon er den eneste i Danmark uden læger i den anden ende af røret. Det sundhedsfaglige personale følger i stedet visitationsguides eller retningslinjer for, hvordan man skal handle ud fra specifikke symptomer.
Det gjorde jordmoderen også nytårsnat, men ifølge Region Hovedstaden handlede jordemoderen forkert - guiden for meningitis var der intet galt med:
Der er ingen tvivl om, at der i denne sag er tale om et menneskeligt fejlskøn, når man ikke sender en ambulance, men men lader familien selv køre den syge dreng på hospitalet.
- Der er ingen tvivl om, at der i denne sag er tale om et menneskeligt fejlskøn, når man ikke sender en ambulance, men men lader familien selv køre den syge dreng på hospitalet. Vi har gennemgået og tryktestet vores visitationsguider - også i den konkrete sag - og hvis de sundhedsfaglige medarbejdere følger visitationsguiderne, vil man - også i denne sag- komme ind til den rigtige, passende respons, siger enhedschef for Præhospital Akutmedicin, Peter Berlac til Jyllands-Posten.
- Vi er fortsat helt trygge ved at have vores sundhedsfaglige visitatorer i front, siger han til avisen.
Andre lande klarer sig fint uden læger i telefonen
De praktiserende lægers organisation, PLO, støtter Anders Beich i kritikken. Man mener, at 1813 risikerer at lave alvorlige fejl, hvor alvorligt syge ikke opdages. En anden fare er et overforbrug af sundhedsydelser, når borgerne i højere grad sendes på sygehuset for banale ting.
I stort set alle andre lande er det ikke praktiserende læger, som sidder ved akuttelefonen, og her er der hverken flere dødsfald eller kortere levetid.
Organisationen mener, at der bør sidde almene medicinere i røret på akuttelefonen.
Men i resten af verden er det ikke kutyme at have læger i akuttelefonerne, fortæller professor Jakob Kjellberg, der er ekspert i evalueringer af sundhedsvæsenet:
- I stort set alle andre lande er det ikke praktiserende læger, som sidder ved akuttelefonen, og her er der hverken flere dødsfald eller kortere levetid. Det afgørende er, at man lærer af de konkrete fejl, så de ikke gentager sig, siger han til Jyllands-Posten.
