Kritik af ulidelig ventetid for kørekort: "Det er beklageligt"

Ombudsmanden langer ud efter politiet, fordi de er alt for langsomme om at behandle køreprøver.

TV 2 Lorry fortalte for nyligt, at det ikke er unormalt at vente i op til to måneder på at komme til køreprøve i både Roskilde-, Nordsjælland- og Københavnsområdet.

Og allerede i efteråret demonstrerede masser af kørelærere på Christiansborg Slotsplads mod for få køreprøver hos politiet. 

I dag er Folketingets Ombudsmand så igen kommet med kritik af politiet. Denne gang på grund af en urimelig lang sagsbehandlingstid, hvilket er gået hårdt ud over bilister, der har fået frakendt kørekortet eller skal have forlænget det. 

Det skyldes blandt andet, at man har omorganiseret, som det hedder sig, og samlet sagsbehandlingen i to landsdækkende centre.

quote Det har haft konsekvenser for et betydeligt antal borgere. Det mener jeg er beklageligt.

Ombudsmanden

"De fejlvurderinger, der blev foretaget, resulterede i, at sagsbehandlingstiderne i et stort antal sager over en lang periode væsentligt orsteveg det acceptable. Det har haft konsekvenser for et betydeligt antal borgere. Det mener jeg er beklageligt", skriver Ombudsmanden i en redegørelse.

Ombudsmanden tog sagen op på baggrund af kritik fra borgere, der var afhængige at have et kørekort for at kunne udføre deres arbejde.

I redegørelsen fremgår det som eksempel, at der i august 2015 var 40.000 uafsluttede sager. Hver tiende af de sager havde været under behandling i mere end otte måneder. 

Ventetid havde indgribende betydning

Københavns Vestegns Politi og Midt- og Vestsjællandspoliti har overtaget Administrativt Center Øst og Vests sager om kørekort.

quote Vi er nået så langt ud kørelærermæssigt, at vi er helt oppe i det røde felt og kan ingenting gøre.

Anders Skaaning, Skaanings Trafikskole

I redegørelsen gøres det klart, at det er forventeligt, at sagsbehandlingstiden forlænges i sådanne situationer, men i dette tilfælde er der gået for længe med lange ventetider.

"Det gælder særligt i lyset af, at der her er tale om et område, hvor sagsbehandlingstiden vil kunne have indgribende betydning for borgerne – bl.a. i forbindelse med kørekort og tilladelser, som er væsentlige i forbindelse med borgerens erhverv, samt generhvervelse af kørekort efter frakendelsestidens udløb", skriver Ombudsmanden. 

Rigspolitiet har oplyst, at der forventedes normal drift i begge centre ved årsskiftet 2016/2017

Lange ventetider på køreprøver har presset mange køreskoler på Sjælland, og det fik i oktober 2016 flere kørelærere til at demonstrere på Christiansborg Slotsplads ved Folketingets åbning​:

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik