Kritik af bredbåndspulje: "Hvorfor skal Hovedstaden støttes?"

Foto: TV 2 Lorry

Hovedstaden får millioner i bredbåndsstøtte for næsen af landområder. Uretfærdigt, mener Landdistrikternes Fællesråd.

Mens flere landområder har stor mangel på hurtigt bredbånd og har fået nej til projektstøtte, har områder i København modtaget millioner fra den statslige bredbåndspulje.

Det vil Landdistrikternes Fællesråd have lavet om på, og det ønske bakker både Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti nu op om.

Når 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, frygter jeg, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale fremtid i 2020. Især når statsstøtten også går til Storkøbenhavn.

Steffen Damsgaard, formand for Landdistrikternes Fællesråd

Helt præcist ønsker Landdistrikternes Fællesråd, at der indføres en geografisk afgrænsning, så bredbåndspuljen ikke støtter tætbefolkede områder i byerne.

- Jeg ønsker hurtig bredbånd i hele landet – og også i København – men det er ikke i Hovedstadsområdet, at midlerne skal bruges til at sikre det. Når folk bor så tæt, så er det ikke til at forstå, hvorfor teleselskaberne ikke investerer, men det må være et spørgsmål om manglende konkurrence, siger formand Steffen Damsgaard.

- Med forholdsvis få omkostninger kan du få bredbånd til mange folk, hvis der skal graves kabler ned. Men er du ude i et område, hvor der er langt mellem husene, er det jo meget dyrere at grave de samme kabler ned, siger han. 

Landdistrikternes Fællesråd har indenfor Lorrys sendeområde udpeget områder som Stevns, Roskilde og Lejre, hvor man med fordel kunne have gavn af at få del i bredbåndspuljen.

Læs også Nordsjælland mangler bredbånd

- Jeg undrer mig over, at Region Hovedstaden løber med 15,5 millioner kroner og et projekt i København får over 3 millioner kroner, mens mange landdistrikter har fået et nej til at få støtte. Det giver ikke mening, og vi mener simpelthen, at puljerne er skruet forkert sammen, siger han.

Der bør kun støttes i yderområder

Rådet fik torsdag opbakning fra både Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. De to forligspartier vil nu ændre kriterierne, så støtten kun går til yderområder, der lider af markedssvigt og ikke til større byer med konkurrencesvigt. 

Steffen Damsgaard ser dog sort på fremtiden, hvis yderområderne ikke får en hjælpende hånd fremover. Landdistrikternes Fællesråd har tidligere anslået, at 300.000 husstande ikke har moderne bredbånd.

- Når 300.000 husstande fortsat ikke har tidssvarende bredbånd, frygter jeg, at nogle landområder stadig er frakoblet den digitale fremtid i 2020. Især når statsstøtten også går til Storkøbenhavn. Konsekvensen er, at hussalget går i stå, virksomheder søger væk, og al vækst og udvikling forlader de landområder, som ikke bliver opkoblet til moderne bredbånd, siger han.

Læs også Lejre: Verdenspremiere på gigabredbånd

Bredbåndspuljen på 200 mio. kr. løber over fire år. I 2016 uddelte puljen 80 mio. kr. til husstande og virksomheder.

Alene i 2016 var der ansøgninger til puljen for 288 mio. kr. Her fik områder i blandt andet København og Brøndby del i de statslige støttekroner.

Et bredt flertal i Folketinget vedtog i 2013 en målsætning om, at alle danskere skal have adgang til en bredbåndshastighed på 100/30 mbit i 2020.