Kom med på rundtur i Gentoftes grimmeste hus

Efter en restaurering i millionklassen bliver arkitekten Poul Henningsens private villa nu åbnet for offentligheden.

Poul Henningsen – eller i folkemunde bare PH, var ikke bare arkitekt, samfundsrevser og far til de ikoniske PH lamper, han var også provokatør. Da han havde lavet tegningerne til sit nye hus i 1937, udtalte han, at han ville opføre Gentoftes grimmeste hus. Og nogle vil nok også hævde, at huset er mere specielt end kønt. Til gengæld er det unikt, og for at sikre kulturarven fra en af tidens funktionalistiske bannerførere har Realdania købt huset og brugt et år på en omfattende renovering. 

Lorry+ har fulgt hele processen og i de to programmer ”PH og Gentoftes Grimmeste Hus” kan du blive meget klogere på PH, hans arkitektoniske opgør med borgerligheden og det store arbejde med at redde det forfaldne hus. Du kan se programmerne her

Realdania åbner huset for offentligheden d. 10. – 18. september. 

Visionær arkitektur

PH’s begejstring for funktionalismen er tydelig i huset på Brogårdsvej 74. Der er ingen pynt, pragt og tegl på taget. I stedet er anvendeligheden i højsædet. Hvor andre huse fra 30’erne for eksempel har en elegant hoveddør i front, valgte PH at lade bagdøren være det første, der møder husets gæster. Så var det også lettere for koksmanden at komme fra og til. Hør Per Troelsen fra Realdania By & Byg forklare om villaen her:

 

Grundplanen i PH’s private villa bærer præg af hans menneskesyn. Den skulle give plads til frihed for den enkelte og er på mange måder en frontløber for nutidens parcelhuse.

PH udtalte selv efter indflytningen at huset skulle skildre egenskaberne hos hans egen familie, nemlig selvstændighed, selskabelighed og absolut frihed for den enkelte. Og friheden var vigtig. 

I den ene ende af huset havde børn og husbestyrerinden egen indgang, en indgang der også blev brugt jævnligt af PH’s gode ven forfatteren Otto Gelsted, der efter drukture i nabolaget ofte manglede en seng at sove i. Fra børneafdelingen bevæger man sig op i spisestue og dagligstue eller det PH kaldte ”allemandsland”.

Sønnens værelse med direkte dør til spisestuen, så han kunne inddrage den, når han skulle holde jazzfester med sine venner. Øverst i huset ligger biblioteket, hvor PH blandt andet skrev revyvisen ”Man binder os på mund og hånd” til revystjernen Liva Weel. 

quote Bagerst i huset er soveværelset, tapetseret med et opsigtsvækkende, og for sin tid noget provokerende, tapet fuld af nøgne damer.

 

PH flyttede ind på Brogårdsvej i 1937 sammen med sin første kone Else Strøyberg og parrets to teenagebørn Berta og Simon. Men familieidyllen varede ikke længe. Ægteskabet knagede, og fire år efter forlod PH Else, børnene og huset på Brogårdsvej til fordel for sin elskerinde Inger, som han giftede sig med og levede med til sin død i 1967. E

lse blev i huset i nogle år, og herefter har huset indtil 2014 været i privat eje. Realdania betragter huset som en filantropisk investering, og beholder ejerskabet, men vil i fremtiden leje huset ud til en privat familie.

Du kan se programmerne og gå på opdagelse i PHs hus på vores temaside!


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik