Københavns politikere er enige: Nye altan-regler på vej

Et enigt Teknik- og Miljøudvalg har vedtaget et nyt sæt retningslinjer for altaner. Standardstørrelser skal sikre ens sagsbehandling for københavnerne.

Altaner er populære -  særligt i hovedstaden. De seneste år har stadig flere københavnere fået udbyggertrang fra lejlighedernes begrænsede og mørke kvadratmetre, og ansøgningerne til altaner er derfor væltet ind hos Københavns Teknik- og Miljøudvalg.

I november 2015 tog udvalget konsekvensen heraf og iværksatte nye altanregler for at gøre ansøgningsprocessen og gennemsigtigheden bedre for de af Københavns borgere, som ønskede en altan.

Reglerne faldt til jorden med et brag og efter kritik i flere medier, blandt andet på grund af en meget omdiskuteret 'lysberegner', der skulle tilgodese lejligheden under en altan, besluttede Københavns Kommune efter et par måneder at revurdere regelsættet.

I dag skete den endelige ændring, da et enigt Teknik- og Miljøudvalg vedtog et nyt regelsæt for opsætning af altaner i kommunen.

Blandt de mest markante ændringer i regelsættet er udeladelsen af værktøjet 'lysberegneren'. I stedet træder reglen om en standardstørrelse på københavnske altaner i kraft. 

Medlem af Københavns Borgerrepræsentation fra Socialdemokratiet,  Niels E. Bjerrum, havde da også svært ved at holde sin begejstring tilbage overfor TV 2 Lorrys reporter, Nanna Holst, i et interview mandag aften.

- Som helhed er jeg glad for at vi, efter meget lang tids forhandling, er nået frem til en aftale, som vi alle kunne sige'ja' til.

- Og når det er sagt, så synes jeg det er godt, at alle i sagen bliver hørt, lyder det fra politikeren med henvisning til, at underboer til lejlighedsindehavere der måtte ønske en lejlighed, bliver hørt i hver enkel sag.

Også Københavns Teknik- og Miljøborgmester, Morten Kabell (Enhedsl.), glæder sig over de nye regler.

- Nu bliver det nemt at se som københavner, hvad det er, der kan lade sig gøre, siger han til TV 2 Lorry.

Du kan danne dig det fulde overblik over de nye regler ved at klikke her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik