Karl og vennerne samlede 50 kg skrald på blot én time

2.C. fra Hellebækskolens afdeling Apperup i Helsingør trodsede i dag regnen for at samle skrald på byens strande.

Øldåser, grillbakker og plastik i forskellige former. Det flyder med skrald i den danske natur - og det til stor skade for både dyre- og plantelivet.

Derfor var en flok nordsjællandske skolebørn torsdag på affaldsindsamling. Karl Martin Jakobsen var et af de børn, der sammen med klassekammeraterne samlede kilovis af skrald. 

- Det er fordi, at fuglene, de kan godt flyve herned, og de kan ikke tåle plastik. For så tror de, det er mad. Og så kommer de ned og spiser det, og så dør de. Det kan også falde ned i havet - og det forurener også, siger han og forsætter:

- Det er meget synd. Så kunne jeg godt tænke mig at svømme ud i havet og samle alt det der plastik op.

På bare en time i silende regnvejr samlede skolebørnene mere end 50 kilo skrald fra strandene i Helsingør.

På søndag d. 2 april er det officiel affaldsindsamlingsdag, der er arrangeret af Danmarks Naturfredningsforening.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik