Kalder alle vandhunde: Surferparadis får ny vandsportsfestival

Det meste er gratis, så det er med at sætte kryds i kalenderen med det samme.

Hvert år søger vandhunde mod den lille by Lynæs i Nordsjælland. For i Lynæs er der fantastiske forhold til vandaktiviteter som windsurfing og kitesurfing. Og det er lige præcis i Lynæs den nye vandsportsfestival Lyn-X Open finder sted til sommer.

Kommunen er sammen med en række forskellige lokale aktører netop nu ved at arrangere festivalen. Brødrene Jeppe og Johan Ingerversen fra Lynæs Surfcenter står for meget af det lavpraktiske arbejde. 

- Vi glæder os helt vildt. Det bliver totalt fedt. Vi er vokset op med vandsport, så det er en stor ting, at kommunen også har fået øjnene op for, hvor fedt det er, og hvor stort potentialet der lige netop er for vandaktiviteter i Lynæs, siger 23-årige Johan Ingversen, der er medarrangør af Lyn-X Open og co-founder af Lynæs Surfcenter.

Lyn-X Open kommer til at byde på forskellige vandsportsaktiviteter på alle niveauer og for alle aldre. Du kan for eksempel prøve kræfter med kitesurfing, windsurfing, kajak og SUP (Stand Up Paddle). 

- Det meste er faktisk gratis, så det er faktisk næsten åndssvagt ikke at kigge forbi, siger Johan Ingversen. ​ 

Hvis du er mere en landkrabbe, behøver du ikke trække i badetøjet for at blive underholdt. Du kan nemlig beskue nogle af Danmarks bedste vandsportsudøvere, når DM i Kitesurfing også kommer forbi Lynæs. 

- Både lørdag og søndag vil der være masser af profesionelle til stede. Og netop kitesurfing er en meget tilskuervenlig sportsgren, siger Johan Ingversen, der også lover, at der vil være god mad samt en fest om lørdagen til de, der ikke tør hoppe i vandet. 

Lyn-X Open finder sted i weekenden den 10. og 11. juni 2017. Der vil være et væld af gratis aktiviteter. Nogle kan man blot møde op til, andre skal man tilmelde sig. Du kan læse mere om festivalen her


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik