Influenzapatienter sender hospitaler i knæ

På grund af mange influenzapatienter, kæmper Region Hovedstadens hospitaler med overbelægning.

Der bliver løbet ekstra stærkt på hospitalerne i Region Hovedstaden i øjeblikket. Det gør de også til daglig, men lige nu kæmper man også med ekstra mange influenzapatienter. 

Situationen er særlig, men under kontrol, lyder det. 

- Der er tale om høj belægning og i nogle tilfælde overbelægning som følge af, hvad vi betragter som en ekstraordinær situation. Patienter og pårørende kan risikere at blive generet af de udfordringer, som overbelægningen medfører. Det er selvfølgelig ærgerligt, men hvad der må forventes i en presset situation, som forhåbentlig snart bliver bedre, siger koncerndirektør Svend Hartling. 

Arbejder på højtryk
Situationen bliver værre af, at januar i forvejen er en måned, hvor mange mennesker bliver syge – også af andet end influenza. Det skriver Region Hovedstaden i en pressemeddelelse. 

Så når epidemien rammer oveni en i forvejen travl periode, så skaber det travlhed. 

- Selvom situationen er ekstraordinær, er den under kontrol. Vi følger nøje med i udviklingen og gør alt hvad vi kan for at sikre, at alle får en ordentlig og tryg behandling. Influenzaepidemier forekommer ca. hvert tredje-femte år og er umulige at forudsige, siger Svend Hartling. 

Vask hænder 
Det bedste råd for at undgå at få influenza er at huske at vaske sine hænder grundigt og hyppigt.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik