Indsats hjælper - skoleelever i Halsnæs får bedre karakterer

Foto: TV 2 Lorry

Målrettet indsats for at øge karaktergennemsnittet i Halsnæs´skoler bærer frugt

I Halsnæs Kommune har skolefolk, politikere - og sikkert også skoleelever - svært ved at få armene ned. For en målrettet indsats i og for skolerne har år efter år løftet elevernes karaktergennemsnit.

-Jamen vi er bare så stolte, lyder det fra formanden for udvalget Skole, familie og Børn, Hanne Kjær Knudsen (V). Og hun fortsætter:

-Det gode er, at udviklingen har fundet sted hen over et par år, så vi kan jo se, at den indsats, vi har iværksat, bærer frugt.

Vi er bare så stolte

Hanne Kjær Knudsen

Det stod skidt til med karaktererne de bundne prøvefag i 9. klasse i Halsnæs.  I skoleåret 2012/2013 var deres karaktergennemsnit 5,6 mod landsgennemsnittet på 6,7. Det er nu hævet til 6,6 mod landsgennemsnittet på 7,0. Halsnæs haler altså ind på landsgennemsnittet.

-Vi har sat massivt ind på fagligheden. I matematik arbejder vi for eksempel sammen med et privat firma, som både inddrager lærerne og deltager i undervisningen. Det har giver resultater, siger Hanne Kjær Knudsen.

Hun fremhæver i samme forbindelse, at trivslen på skolerne er blevet bedre i samme periode, og at de ansatte har nu har mindre sygefravær.

 

Hanne Kjær Knudsen er begejstret over de resultater, Halsnæs har opnået på skoleområdet

 

-Vi skal jo have hævet uddannelsesniveauet her i kommununen. Vi skal sikre, at flere får en ungdomsuddannelse - og derfor sætter vi ind i fokeskolen. det giver resultater, fastslår hun.

Gennemsnitskarakteren i 9. klasse i Halsnæs - og på landsplan

2012/2013  Halsnæs: 5,6 -  Landet: 6,7
2013/2014  Halsnæs: 5,9 -  Landet: 6,7
2014/2015  Halsnæs: 6,1  - Landet: 7,0
2015/2016   Halsnæs: 6,6  -Landet: 7,0

Det er Halsnæs´målsætning at bringe skoleeleverne i kommunen op på niveau med landsgennemsnittet.