Hospital høster økologipris: "Det giver en god fornemmelse i maven"

Patienterne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital på kan nu spise mad, der er mellem 90-100 procent økologisk.

Som det første hospital i Region Hovedstaden fik Bispebjerg og Frederiksberg Hospital tirsdag Fødevarestyrelsens Guldmærke i økologi.

Guldmærket er det bedste af tre spisemærker, som Fødevarestyrelsen uddeler til køkkener, der satser på økologi.

quote Det giver en god fornemmelse i maven at vide, at vi nu ikke længere bare åbner poser, men laver maden fra bunden af gode økologiske råvarer.

Michael Allerup Nielsen, køkkenchef på Bispebjerg Hospital

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital får guldmærket, fordi de anvender mellem 90-100 procent økologi i maden til patienterne. Udover guldmærket er der sølvmærket, som gives for 60-90 procent, og bronze som gives for 30-60 procent økologi.

- Sidste år fik vi sølvmærket, og siden har vi arbejdet på guldet. Det giver en god fornemmelse i maven at vide, at vi nu ikke længere bare åbner poser, men laver maden fra bunden af gode økologiske råvarer, siger køkkenchef på Bispebjerg Hospital, Michael Allerup Nielsen.

Laver maden fra bunden

Køkkenet har på halvandet år lavet et turn around, hvor de er gået fra kun at anvende konventionelt producerede fødevarer til i dag at lave mad fra bunden af økologiske råvarer.

Som stor indkøber kan Region Hovedstaden stille krav til leverandørerne og på den måde skubbe på i forhold til at en grøn omstilling.

- Vi har ambitiøse økologiske mål. Med udgangen af 2018 skal alle hospitaler i Region Hovedstaden have opnået sølvmærket. Det vil sige, at 60- 90 procent af køkkenernes indkøb af føde- og drikkevarer skal være økologiske. Det giver mening på den lange bane, at vi indkøber råvarer, som er produceret miljøvenligt, f.eks. at de er produceret uden sprøjtegifte, så grundvandet ikke lider, siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital laver hver dag 700 portioner mad. På hospitalet bliver der i gennemsnit købt 58 tons fødevarer om måneden.

Tidligere i november inviterede Bispebjerg Hospital en række kendte danskere på besøg, som skulle vurdere hospitalets mad. En af dem var Københavns tidligere overborgmester Ritt Bjerregaard, der tidligere har kritiseret hospitalets mad i forbindelse med, at hun i 2015 var indlagt for tarmkræft. Her kan du se, hvordan det gik med hende som smagsdommer:

Ritt Bjerregaard tester hospitalsmad.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik