Hop i havnen til sommer - her må du bade i byen

00:20

Kultur- og Fritidsudvalget skal torsdag aften tage stilling til den nye badezone ved Sandkaj i Nordhavn.

Københavnerne kan glæde sig til flere badezoner i havnen. Kultur- og Fritidsudvalget har godkendt den ny badezone i Nordhavn.

Som noget særligt kan man i Danmarks hovedstad se både unge og ældre i bikini og badeshorts. 

Flere steder er vandet i kanalerne nemlig så rent, at det er helt i orden at tage sig en afkølende svømmetur, når solen står højt over landet. 

vi kigger på, hvor vandet er i orden, og hvor der ikke er fare for, at vi kommer i karambolage med nogle store fartøjer

Mads Kamp Hansen, Københavns Kommune

Og denne sommer bliver ingen undtagelse for vandhundene, der muligvis får endnu mere plads at lege på. 

Torsdag aften vedtog Kultur- og Fritidsudvalget at oprette zonen. Så nu kan badezonen åbne 1. juni i år. 
Den nye badezone kommer efter en stor succes med de to eksisterende badezoner ved Halvandet og ved Halfdansgade på Islands Brygge. De blev sat op sidste sommer. I områder hvor Københavns kommune vurderer at det er sikkert nok for borgerne at bade:

- Vi skal være sikker på, hvad man hopper ned i. Sådan så man ikke hopper ned i en gammel indkøbsvogn eller nogle andre ting. Der skal en afskærmning til i form af bøjer. Sådan at man selv kan se, at man skal blive indenfor, og skibene kan se, at de ikke skal sejle derind. Så skal der også noget rent vand til. Så man kan være sikker på, at man ikke bliver syg af at bade der, siger Fritidschef Mads Kamp Hansen, Kultur- og fritidsforvaltningen i København.

Læs også Lystfiskerfest: Fang din nytårstorsk i Københavns Havn

Se her hvor der er badezoner nu - og hvor der er badezoner på vej i fremtiden:​

Disse steder må du bade lovligt denne sommer. Foto: TV 2 Lorry

Billigere løsning

Badezoner er områder i havnen, der er markeret med bøjer. Men der er ikke nogen livredder - man bader altså på eget ansvar. Og det gør det til en billigere løsning end et rigtigt havnebad med livreddere og et dyrt ponton-anlæg, der omkranser badegæsterne.

-  Et havnebad koster mellem 10 og 25 millioner, alt after ambitionsniveauet. Hvor en badezone, den kan koste ned omkring en halv million, siger Mads Kamp Hansen.

Men der kan ikke være badezoner over alt i Københavns Havn:

- Det kan være fordi, der er nogle steder, hvor der er overløb fra kloak og regnvand. Og der er vandet ikke så sundt at bade i. Og der kan være meget trafik . Så vi kigger på, hvor vandet er i orden, og hvor der ikke er fare for, at vi kommer i karambolage med nogle store fartøjer, siger Mads Kamp Hansen til TV 2 Lorry i dag.

Læs også Københavner-burger kåret som en af verdens bedste: "Det er sindssygt"