Hjælp på vej til familie med hjerneskade

Ishøj Kommune fjernede familien Krauws hjælp, selvom moderen har fået en hjerneskade. Nu får de en uventet håndsrækning fra kommunen.

Der er midlertidig hjælp på vej fra Ishøj Kommune til familien Krauw.

Tirsdag blev der truffet en politisk beslutning udenom Social- og Sundhedsudvalget. Det betyder, at Ishøj Kommune nu har forlænget den nuværende pleje med en måned. Derudover får familien 10 timer pr. uge resten af året ud. 

 - Jeg har truffet det, der hedder en formandsbeslutning, fordi Social- og Sundhedsudvalget ikke har mulighed for at træde sammen før august. Jeg har besluttet at forlænge støtten til familien frem til første september, og derefter bliver støtten halveret året ud, siger Merete Amdisen (A) formand for Social- og Sundhedsudvalget i Ishøj Kommune i dag til TV 2 Lorry.

Støtte året ud

Det betyder, at støtten til plejeordningen ophører pr. 1. januar, men kommunens beslutning er stadig en lettelse for familien.

 - Vi ved ikke hvordan situationen ser ud til 1. jan 2017, men forhåbentligt bedre, og så har vi i hvert fald noget at sigte efter. Så må vi se, hvad vi gør til den tid.  Alt i alt er vi glade for beslutningen, og det hjælper os meget det næste halve år, siger Morten Krauw.

 Ishøj Kommune fastholder dog, at beslutningen om at stoppe støtten til familien, var den rigtige beslutning: 

 - Jeg er enig i beslutningen om at stoppe støtten til familien, men jeg er uenig i den måde, det er blevet formidlet til familien på. Jeg synes, de har haft for kort tid til at vende sig til beslutningen, og for kort tid til at lave andre aftaler, og så så synes jeg også, vi har været for dårlige til at kommunikere ud, at der var tale om en midlertidig støtte, siger Social- og Sundhedsformanden.

Når formanden tager en beslutning uden om resten af udvalget, så skal sagen forelægges Social- og Sundhedsudvalget, på det næste møde. Her skal de øvrige medlemmer tage stilling til, om de er enige eller uenige i beslutningen om at forlænge støtten året ud.

Familiens situation er blevet diskuteret vidt og bredt også på facebook, og har tilkendegivet deres støtte til familien.

 - Vi er meget glade for den store opbakning vi har fået, lyder det fra Morten Krauw.

Fik hjerneblødning under fødslen

For halvandet år siden fik 40-årige Heidi Krauw en hjerneblødning, mens hun fødte sin datter, Elisabeth. Siden da har familien fået hjælp i hverdagene, blandt andet fordi Heidi Krauw ikke selv kan løfte sin lille datter.

Men som kom den uventede besked fra kommunen - fra 1. august skal familien Krauw klare sig selv, da Ishøj Kommune ikke længere vil betale for hjælpen til familien.

Kommunen har dog skiftet mening, og familien får hjælp frem til 1. januar 2017.

Læs også: Fik hjerneblødning under fødsel, nu fjerner kommune hjælpen

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik