Herlev-drabet: Politiet søger centralt vidne i sagen

Københavns Vestegns Politi søger centralt vidne i sagen om den 32-årige kvinde, der i fredags blev brutalt knivdræbt i Elverparken.

Har du set en 50-årig tidligere brandmand, der gik rundt ved Elverparken omkring klokken 19 i fredags? Så kontakt os!

Sådan lyder beskeden fra Københavns Vestegns Politi torsdag aften.

Manden, som politiet nu efterlyser offentligt, kan være et centralt vidne i den bestialske sag, hvor den 32-årige Louise Borglit blev knivdræbt i Elverparken i Herlev. Louise var højgravid i syvende måned. 

Ifølge en pressemeddelse udsendt af Københavns Vestegns Politi, har den tidligere brandmand sagt til flere andre vidner, at han befandt sig i parken kort før gerningstidspunktet.

Endvidere skal han have sagt, at han så den 32-årige kvinde før drabet. Ifølge flere vidner har han oplyst, at han er tidligere brandmand og bor på Tornerosevej nær parken i Herlev.

"Denne tidligere brandmand vil Københavns Vestegns Politi meget gerne tale med, da han kan have gjort sig vigtige observationer og opfordrer ham derfor til at kontakte politiet. Manden kan som beskrevet vise sig at være et centralt viden og er på ingen måde mistænkt. Han beskrives som ca. 50 år og kraftig af bygning", skriver politiet. 

Billeder af regntøj og hund offentliggøres

Foruden efterlysningen af det centrale vidne, vælger Københavns Vestegns Politi at offentliggøre billeder af det olivengrønne regnsæt og de blå gummistøvler, som Louise Borglit bar, da hun luftede sin søsters Golden Retriever fredag aften i Elverparken.

Samtidig offentliggør politiet et billede af søsterens 8-årige hund, Maggie.

- Vi er fortsat interesserede i at høre fra vidne, der så afdøde op til overfaldet. Derfor vælger vi at offentliggøre billeder af den hund hun luftede og det tøj hun bar, siger vicepolitiinspektør Peter Malmose.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik