Herlev-drab: Sø i Elverparken gennemsøges for mordvåben

00:23

Foto: TV 2 Lorry

Denne sø gennemsøger Forsvaret for Københavns Vestegns Politi i forbindelse med mordet på en kvinde. Foto: Scanpix

1 af 2

Søen i Elverparken gennemtrawles torsdag morgen for gerningsvåbenet i forbindelse med mordet på den dræbte Louise Borglits.

Københavns Vestegns Politi har i de seneste dage finkæmmet Elverparken i Herlev, der i sidste uge var gerningssted for et frygteligt mord på en gravid 32-årig kvinde, Louise Borglit. 

Vi leder efter et gerningsvåben, men jeg kan jo ikke afvise, at der dukker andre effekter op, der kan være behjælpelige i sagen.

Peter Malmose, efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi

Torsdag fortsæter Københavns Vestegns Politi gennemsøgningen af søen i parken at finde det våben, der slog Louise Borglit ihjel. 

- Vi leder efter et gerningsvåben, men jeg kan jo ikke afvise, at der dukker andre effekter op, der kan være behjælpelige i sagen, siger Peter Malmose, der er efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi. 

Ifølge TV2 gennemgår man søen minutiøst med en metaldetektor.

Louise Borglit blev myrdet fredag aften, men først onsdag begyndte Forsvaret på vegne af politiet at undersøge søen. 

- Det er en prioriteringssag. Men Forsvaret, som udfører gennemsøgningen, er eksperter i at kortlægge søen og gennemgå den systematisk, siger han. 

Læs også Herlev-drabet: Hundepatruljer i gummibåde undersøger ø

 Politiet har talt med flere, der ligner den efterlyste person

Et kvindeligt vidne har fortalt, at hun umiddelbart efter mordet fandt sted, hørte to skrig. Derefter kom en mand løbende ud af Elverparken, men han vendte om og løb tilbage i parken. Manden er endnu ikke fundet. 

Flere borgere har fortalt os, at de har set en person, der kan ligne signalemantet, mens andre siger, at han lyder som en konkret person. Så er det klart, at vi tager fat på den konkrete person og får en snak med dem.

Peter Malmose, efterforskningsleder ved Københavns Vestegns Politi.

Nu har flere borgere kontaktet politiet, fordi de mener at kende den person, der passer på beskrivelsen af manden.

- Vi har bedt borgerne om hjælp til at identificere en person, som vi ikke kan udelukke kan være en gerningsmand eller et vidne, siger Peter Malmose og fortsætter:  

- Flere borgere har fortalt os, at de har set en person, der kan ligne signalemantet, mens andre siger, at han lyder som en konkret person. Så er det klart, at vi tager fat på den konkrete person og får en snak med dem, siger Peter Malmose. 

Signalement på manden med hænderne i vejret

 En 28-30-årig mand, 180 centimeter høj, spinkel, tynd af bygning med et markeret ansigt, iført mørke sko, mørke bukser og mørk jakke med en hætte, som er trukket op over en kasket

Han vil ikke kommentere på, hvor mange konkrete personer, som politiet har talt med, eller om samtalerne har ledt til at finde en mistænkt i sagen. 

Louise Borglit var ude at gå en tur med sin søsters hund i Elverparken, da en ukendt gerningsmand angiveligt stak hende flere gange med en kniv, er politiet teori. 

Læs også Herlev-drabet: Politiet gennemsøger affald efter mordvåben

  Foto: Google maps