En bad boy kommer hjem: Bendtner træner med FCK

Nicklas Bendtner, der for tiden mangler en klub, skal i resten af maj træne med hos FC København.

Dansk fodbolds notoriske 'bad boy' Nicklas Bendtner mangler en klub efter bruddet med tyske Wolfsburg - men nu har han i det mindste fundet et sted at træne.

Resten af maj skal Bendtner således træne sammen med FC Københavns superligatrup, skriver Ekstra Bladet. 

Den 28-årige angriber trænede allerede onsdag på klubbens anlæg sammen med FCK's fysiske træner Anders Storskov. Først senere på dagen trænede resten af truppen forud for torsdagens pokalfinale mod AGF.

Træner Ståle Solbakken bekræfter aftalen mellem FCK og Nicklas Bendtner.

- Han har fået en plan, og den følger han, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Klubben stiller dog krav til 28-årige Bendtner. Har han ikke tænkt sig at møde op til træning, skal Solbakken senest vide det halvanden time før træningen.

Bendtner må desuden kun tale med FCK-folk, når han er på anlægget.

- Der bliver ikke noget med at tale med journalister. Vi skal ikke have noget stort cirkus, siger Ståle Solbakken til Ekstra Bladet.

Det er ikke første gang, at Bendtner træner med FCK, når han er i København.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik