Her er manden der reddede Iuliia fra udvisning: "Det var fuldstændig urimeligt"

Galleriejeren, Jens Faurschou, har i 11. time reddet Iuliia Domina Bendtsen fra udvisning, ved at give hende et højtlønnet job. TV 2 Lorry har spurgt redningsmanden om hvorfor?

- Han er vores mirakel. Det er alt det, vi har ventet på. 

Sådan lød kommentaren torsdag aften fra Iuliia Domina Bendtsen, efter hun netop har fået et jobtilbud, som er mere end almindeligt svært at takke nej til.

Derfor var smilene brede, og ordene store hos parret Max og Iuliia, efter en gallerist i Københavns Nordhavn tilbød Iuliia et job, der betyder, at hun ikke skal forlade landet alligevel.

Jens Faurschou har tilbudt Iuliia en stilling, som indbringer hende lidt over 400.000 danske kroner om året, hvilket svarer til en fribillet til opholdstilladelse i Danmark. 

På den måde kan Iuliia nemlig opfylde kravet til Beløbsordningen, hvor udlændinge med høj løn belønnes med en opholdstilladelse.

I 11. time sprang Jens Faurschou til

Det er ejeren af Faurschou Foundation, Jens Faurschou, der er trådt til i nødens stund. Han er lige nu på ferie i Italien, men vi fanger ham på en dårlig telefonlinje. 

Jens Faurshou har fulgt Iuliia og Max Bendtsens kamp og blev vred, da han læste Højesterets afgørelse, som afgjorde at Iulliia skulle udvises. 

-  Det synes jeg ikke, at jeg som dansker kunne leve med. Det lød fuldstændig urimeligt, at man ikke har en menneskelig side af sådan en sag. Der burde altid være en menneskelig side af sådan en sag, fortæller Jens Faurschou til TV 2 Lorry. 

- Så jeg skrev en mail til deres advokat om, at jeg gerne ville hjælpe. 

quote Jeg tænkte ikke så meget over lønnens størrelse. Jeg kunne hjælpe og så gjorde jeg det

Jens Faurschou

Og det kan man rolig sige, at galleristen har gjort.

Det var blot fire dage til at Iuliia Domina Bendtsen, der er uddannet maskiningeniør, skulle udvises til Ukraine og dermed fjernes fra mand og lille barn. Men med en ansættelseskontrakt i hånden og en årlig løn på over 400.000 kroner, kan hun alligevel få lov at blive. 

- Jeg tænkte ikke så meget over lønnens størrelse. Jeg kunne hjælpe og  så gjorde jeg det, lyder en håndfaste kommentar fra Italien. 

- Jeg har sat min advokat i gang med de papirer, der skal til, for at få Iuliia ansat.

Hvad Iuliia Bendtsens nye arbejde helt præcist går ud på, har Jens Faurschou endnu ikke besluttet. Men én til ligger helt fast: 

- Vi gør det, der skal til, for at opfylde kravene. Og jeg finder sammen med Iuliia ud af arbejdsopgaver.

Vi har mere fra familien i Køge og deres nye situation kl. 19:30 på TV 2 Lorry. 

Iuliia og Max glæder sig over, at der nu er udsigt til, at Iuliia får opholdstilladelse i Danmark med hjælp fra galleriejer Jens Faurschou.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik