Helle løber royalt løb med sin søn: "Vi har en intern konkurrence"

Helle Jarden skal løbe Royal Run med sin søn. Et løb de bruger til at komme tættere på hinanden efter Helles skilsmisse i efteråret.

Siden efteråret har Helle Jarden prøvet at vænne sig til en helt ny tilværelse. Hun blev nemlig skilt efter adskillige års ægteskab og har derfor kæmpet med at finde sig selv igen.

- Det har givet stof til eftertanke. Jeg synes, det har været hårdt, og jeg er egentlig overrasket over, at så mange mennesker kommer igennem en skilsmisse, siger Helle Jarden, der arbejder som gymnasielærer til TV 2 Lorry.

Også Helle Jardens fire sønner har måtte vænne sig til en helt ny hverdag. Blandt andet 16-årige Sebastian, som nu pludselig skal få en dagligdag som delebarn til at fungere.

- I starten var jeg mest hos min far, det sted hvor vi boede. Så tog det lidt tid, før jeg lige kom herned (til Helle, red.). Så det tager lige lidt tid at vænne sig til, siger Sebastian Jarden, der går på gymnasiet, til TV 2 Lorry.

Kom med ind i TV 2 Lorrys Royal Run Univers her. 

Motiverer hinanden

For at komme gennem den svære periode har Helle og hendes søn Sebastian gjort flere ting sammen. En af tingene er, at de har meldt sig til Royal Run, som de skal løbe side om side, når Kronprins Frederik fejrer sin fødselsdag i Københavns gader den 21. maj.

Og det gør tingene lidt nemmere, når man er to om at motivere hinanden. Især når det er koldt og vådt udenfor. Netop derfor holder mor og søn hinanden opdateret på, hvordan deres løbeture går.

- Så sender vi vores løbetider til hinanden for at give den anden lidt at løbe efter, siger Sebastian.

- For os to det virker lidt, at vi har en lille intern konkurrence, siger Helle. 

En smule lokkemad

Udover den interne konkurrence bruger Helle Jarden også andre midler for at motivere sin søn.

- Så har vi en lille smule lokkemad inde over. Det kan være, når vi når et vist mål, så kan vi gå ud og spise, siger hun.

Og selvom der er forskel på alderen og friskheden i benene, så regner 16-årige Sebastian med, at han bliver ved sin mors side.

- Det er en fælles ting, vi gør, så vi løber det sammen.

Så det er ikke sådan, at du de sidste 200 meter løber fra hende, for at sige at du kom først?

- Arg måske, siger Sebastian og griner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik