Logo-stunt giver bagslag: Vaks borger ringede til bilgigant

Gribskov Kommune havde glemt at få tilladelse fra Mercedes, da de for nogle uger siden brugte bilfirmaets logo i en reklamekampagne.

Gribskov Kommune har rigtigt meget at  byde på og ligger i overkommelig afstand til København - sådan lyder det i hvert fald fra kommunen selv.

quote Jeg har haft kontakt til deres kommunikationsdirektør for at gøre opmærksom på det uheldige i at bruge vores varemærke. 

David Engstrøm, presseansvarlig for Mercedes-Benz

Til boligmessen i København for nogle uger siden forsøgte kommunen derfor at lokke nye borgere til. Kommunen udskiftede blandt almindelige bilers logo med et Mercedes-logo som symbol på, at man kan spare mange penge, ved at flytte til Gribskov, og dermed få råd til eksempelvis en dyrere bil.

Men Mercedes havde ikke givet tilladelse til, at deres logo måtte bruges i kommunens reklamekampagne.

– Det er korrekt, at det ikke er noget, vi har givet tilladelse til. Jeg har haft kontakt til deres kommunikationsdirektør for at gøre opmærksom på det uheldige i at bruge vores varemærke. Det er jo en vigtig del af vores forretning, hvad vores mærke står for, så det skal ikke bruges i flæng, siger David Engstrøm, presseansvarlig for Mercedes-Benz, til Gribskov Lokalavis.

Her kan du se video fra dengang de ansatte i Gribskov Kommune var på charmeoffensiv i København.

Bilfirmaet har dog ikke tænkt sig at gå yderligere ind i sagen i denne omgang. De regner dog med at få en officiel forespørgsel, næste gang kommunen bruger private virksomheders logoer i deres lokke-kampagner.

quote Vi havde en form for stiltiende accept. De sagde til os, at det skulle omkring hovedkontoret i Tyskland, hvilket ville tage lang tid, men de fortalte os, at det lød som en sjov gimmick

Rasmus Lindboe, pressechef i Gribskov Kommune.

Henvendelsen om kommunens brug til Mercedes kom fra en nysgerrig og opmærksom borger, som kontaktede bilfirmaet for at høre, om de havde givet tilladelse til kommunens brug af deres brand - og det havde de altså ikke. 

Selvom de slipper for yderligere tiltale i denne omgang, så ærgrer kommunen sig overmisforståelsen.

- Vi havde en form for stiltiende accept. De sagde til os, at det skulle omkring hovedkontoret i Tyskland, hvilket ville tage lang tid, men de fortalte os, at det lød som en sjov gimmick, forklarer pressechef i Gribskov Kommune til Gribskov Lokalavis, Rasmus Lindboe.

Kommunen holder dog fast i budskabet fra deres reklamekampagne, selvom den ikke foregik helt efter reglerne.

– Vi har taget udgangspunkt i, at en bolig i København, som koster godt 4 mio. kr. kan findes her for cirka to millioner. Og så sparer man 8000 kr. alene på boligudgiften, som man så kan vælge at bruge på en ny bil, siger Rasmus Lindboe.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik