Kunstner kæmper for sit gavlmaleri: Bygningen skal rives ned

Foto: TV 2 Lorry

00:26

1 af 2

I Valby kæmper kunstneren Peter Andersen for at skaffe penge til at lave et nyt gavlmaleri, som skal erstatte det, han lavede i 2014.

Det hænger der lidt endnu. Men det er på lånt tid.

I Valby skabte Peter Andersen - med kunstnernavnet Bizk One - i 2014 et gavlmaleri, som blandt andet består af et stort hjerte.

Ejendommen, det hænger på, skal imidlertid rives ned, da der skal bygges boliger for udviklingshæmmede på stedet.

Men Peter Andersen holder af sit gavlmaleri, som blev lavet over to  bidende kolde dage i november 2014. 

Læs også Kommune øremærker millioner til offentlig kunst

Han har derfor lavet en underskriftindsamling, i håb om at få Københavns kommune og Lokaludvalget med på at give penge, så han kan lave et nyt maleri.

- Jeg håber, jeg kan få fundraiset nogle midler, så jeg kan lave væggen igen. Jeg håber, jeg kan få nogle rigtigt gode assistenter, som kan hjælpe mig med at lave det, så de også kan lære at arbejde i stort format. Ja, og så håber jeg, at folk bliver lige så glade for det hjerte, som måske kommer.

Ganske vist er det nuværende maleri lavet på træplader. Så i teorien kunne man tage det ned og sætte det op igen.

- Jeg er bare bange for, at de øverste plader er så møre, at det er lige til at smide ud, siger han. 

Læs også Pris 500.000 kr: Kæmpe knojern skal signalere kærlighed

Ikke alene er Peter Andersen glad for gavlmaleriet med det store hjerte. Han er i det hele taget glad for gavlmalerier. 

- Vi arbejder meget med at åbne byen op for, at der kan være flere gavlmalerier og dekorationer, så der kan være et miljø for kunstnere, der arbejder med den gren af kunsten, siger han.

00:26 Luk video