Forfatter Jan Sonnergaard er død

Foto: Søren Bidstrup - Scanpix

Forfatter Jan Sonnergaard er død, 53 år gammel. Det oplyser forlaget Gyldendal.

Forfatteren Jan Sonnergaard er død af et hjertestop under et ophold i Beograd.

Det oplyser litterær direktør Johannes Riis fra Gyldendal til Ritzau. 

- Han mødte ikke op til et arrangement, som aftalt. Han blev fundet død i den lejlighed, som han boede i.

Forfatteren blev 53 år gammel og er særligt kendt for sine rå værker om 1990'ernes Danmark, hvor han kritiserer meningsløsheden i et ofte provokerende sprog. Han blev talsperson for realismen i under-, middel- og overdanmark. 

Gennembruddet kom i 1997 med novellesamlingen Radiator, som blev solgt i over 100.000 eksemplarer. Det gjorde med ét Sonnergaard til en af halvfemsernes helt store forfattere.

Opdateres...