I 100-året for ø-salg: Flyselskab lukker rute til St. Croix

Det norske flyselskab Norwegian indstiller flyvningerne fra Københavns Lufthavn til San Juan i Puerto Rico og til St. Croix i det tidligere Dansk Vestindien.

Det norske flyselskab Norwegian indstiller sine ruter til Dansk Vestindien.

I år er det 100 år siden, at Danmark solgte de dansk vestindiske øer til USA, og det har fået en del danskere til at krydse Atlanterhavet for at gå på opdagelse i den danske historie. Men tilsyneladende ikke nok.

Det norske flyselskab Norwegian indstiller flyvningerne fra Københavns Lufthavn til San Juan i Puerto Rico og til St. Croix i det tidligere Dansk Vestindien. Det skriver branchesitet check-in.dk. 

Flyvningerne begyndte i november 2015. 

Læs også Ubers afløser er blevet politianmeldt

Ny asiatisk rute

Til gengæld kommer en ny asiatisk rute - dog ikke direkte fra København. Den nye rute går til Singapore, og de rejsende flyver via London Gatwick. Norwigian lover i en pressemeddelse, at den nye rute vil have gode forbindelser til og fra København.
Norwegian vil flyve fire gange ugentligt mellem London Gatwick og Singapore med opstart 28. september. 

Læs også Ryanair indvier nye ruter fra København