FCN fik hjemmesejr over AGF - Brixtofte blev hyldet

AGF kom tidligt foran i udekampen mod FC Nordsjælland, men FCN vendte kampen og vandt med 3-2.

AGF kom tidligt foran i Alka Superliga-udekampen mod FC Nordsjælland, men aarhusianernes defensiv stod ikke distancen.

Emiliano Marcondes scorede to gange og Marcus Ingvartsen en enkelt, og så løb FC Nordsjælland med sejren på 3-2. Dermed avancerer Farum-klubben til rækkens ottendeplads, mens AGF er nummer ti, skriver Ritzau. 

Lørdagens opgør i Farum blev spillet i skyggen af den tidligere bykonge Peter Brixtoftes død for nylig. Brixtofte, der for alvor satte FC Nordsjælland på landkortet, blev inden kampen hyldet med både stilhed og klapsalver.

- Vi markerer, at han skabte nogle rammer, der er med til at tiltrække borgere, sagde FCN-direktør. 

På grønsværen var opgøret ekstremt vigtigt for begge mandskaber, der ingen kampen lå side om side lige under midten i tabellen. En sejr var reelt kravet for dem begge, hvis drømmen om top-seks skulle leve videre.

For AGF fik drømmen nyt liv efter bare tre minutters spil, da Christopher Oikonomidis i feltet fandt store Jens Stage, der helt umarkeret fik lov til at heade gæsterne i front.

Men AGF's forsvar viste sig hurtigt lige så gavmildt som FC Nordsjællands. Først satte Ernest Asante hele defensiven og lagde op til Emiliano Marcondes udligning, og siden glemte AGF'erne at dække FCN-topscorer Marcus Ingvartsen op, og så stod der 2-1.

Kort før pausen løb dommer Lars Christoffersen sammen med målscorer Marcondes, og det krævede lidt behandling på sidelinjen.

I pausen måtte dommeren så konstatere, at han ikke kunne fortsætte, så fjerdedommer Peter Munch Larsen blev bragt i spil.

Han kunne i anden halvleg se en meget livlig kamp, hvor ingen af de to forsvar havde styr på noget som helst.

Det var hjemmeholdet, der først udnyttede det, da Ernest Asante igen fandt Marcondes, og denne gang brugte U21-landsholdsspilleren så hovedet til at gøre det til 3-1.

I foråret kom AGF tilbage fra 0-3 og fik 3-3 i Farum, og et comeback blev da også lanceret, da Kasper Junker blev sendt på banen. Med 20 minutter igen reducerede han til 2-3, da han fra en spids vinkel sparkede bolden i mål via den fjerneste stolpe.

Tættere på kom AGF trods et massivt pres dog ikke, så FC Nordsjælland kan sætte tre point ind på kontoen. Det sikrer dem et avancement til ottendepladsen, fire point fra en placering i top-seks.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik