Ex-fodboldspiller i fængsel for medvirken til røveri

Rolex-røvere ryger i fængsel for røveri og forsøg på røveri. Den ene er tidligere 1. divisions fodboldspiller hos FC Helsingør.

To unge mænd er i Retten i Lyngby blevet kendt skyldige i røveri og forsøg på røveri fa Rolex-ure.

Den ene af de to, en 21-årig mand, tog kontakt til personer, der havde sat Rolex-ure af mange tusind kroners værdi til salg på Den Blå Avis, skriver Ritzau.

Når kontakten var indgået, forsøgte den 21-årige, der var bevæbnet med en nødhammer og en peberspray,  at røve sælgeren.

Offeret ved det ene røveri havde sat et Rolex-ur til salg for 55.000 kroner på Den Blå Avis. Her gik den 21-årige ind og sprayede offeret i hovedet med pebersprayen og slog ham flere gange med hammeren, inden han løb væk med uret.

De to unge mænd forsøgte desuden at begå endnu et røveri - ligeledes med et Rolex-ur som centrum for sagen. Her fattede offeret dog mistanke, og overtalte mændende til at forlade stedet, beretter Ritzau.

Samme aften vendte de tilbage til adressen, hvor den ene mand ringede og truede manden til at komme ud med uret - dog uden held.

De handlinger kvitterede Retten i Lyngby for med to års og seks måneders fængsel til den 21-årige mand. Den anden mand medvirkede til røverierne ved at være chauffør.

Røver-chaufføren er en 23-årig mand, som tidligere har været fodboldspiller i 1. divisionsklubben FC Helsingør. Han blev fritstillet fra klubben i februar, efter han blev varetægtsfængslet i sagen.

Dengang sagde fodbolddirektøren fra FC Helsingør, Janus Kyhl, følgende til Frederiksborg Amts Avis:

- Jeg er meget overrasket. Jeg har ikke haft grund til at tro, at han på nogen måde skulle være involveret i sådan en sag. Jeg kender ham kun som en høflig og velopdragen ung mand, som jeg har syntes godt om.

Læs også: Fodboldspiller fængslet for hjemmerøveri​

Politiets formodning var dog god nok, og i dag faldt der dom over den unge mands ugerninger. Den tidligere fodboldspiller blev her idømt et års fængsel.

De to unge mænd har bedt om tid til at overveje, om de vil anke dommen, skriver Ritzau.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik