Erhvervseventyr: Køge sælger rekordmange erhvervsgrunde

På fire måneder har Scandinavisk Transport Center i Køge solgt næsten 300.000 m2 erhvervsgrunde og er nu landets største transport- og logistikcenter.

Flere og flere virksomheder vælger at flytte til Køge Kommune - der er solgt rekordmeget erhvervsjord.

På fire måneder har Scandinavisk Transport Center solgt et areal på 300.000 m2, og det svarer i runde tal til 42 fodboldbaner.

quote En væsentlig del af forklaringen på Køge Kommunes succes er den gode infrastruktur, udvidelsen af erhvervshavnen, men også de vilkår, vi tilbyder virksomhederne.

Køges konservative borgmester Flemming Christensen

I år 2000 var området en bar mark, i dag rummer transportcenteret i Køge 30 distributions-, lager-, service- og logistikvirksomheder. Det skriver Køge Kommune i en pressemeddelelse.  

- Vi tilbyder virksomhederne moderne faciliteter, plads til at bygge og let adgang til markeder i Danmark, Sverige, Tyskland og resten af Europa. Det er unikt i Danmark, siger direktør for Skandinavisk Transport Center, Thomas Kampmann.

Virksomhederne breder sig ud over en grund, der kan rumme 240 fodboldbaner, og der er planer om at udvide yderligere.

Der er store planer i Køge med stort erhvervsområde og tusindvis af nye arbejdspladser.
Der er store planer i Køge med stort erhvervsområde og tusindvis af nye arbejdspladser.
Foto: Køge Kommune

Mange nye arbejdspladser

Det er virksomheder som PostNord, Lidl og Netto, der allerede er rykket ind på området, og medicinalvirksomheden Nomeco er lige nu ved at bygge ved transportcenteret. De mange virksomheder betyder arbejdspladser for byen.  

Det giver 3.000 nye arbejdspladser lige nu og flere fremover. Sammen med de nye arbejdspladser, der kommer med åbningen af det nye universitetshospital, regner kommunen med 10.000 nye arbejdspladser og ca. 8.000 nye borgere de næste 10 år.

- En væsentlig del af forklaringen på Køge Kommunes succes er den gode infrastruktur, udvidelsen af erhvervshavnen, men også de vilkår, vi tilbyder virksomhederne. Skatten er lav, der er ingen dækningsafgift, og vi hjælper dem med effektiv og smidig sagsbehandling”, siger Køges konservative borgmester Flemming Christensen i pressemeddelelsen.

Der flytter også flere folk til byen. Befolkningstilvæksten ligger over landsgennemsnittet. I 2016 rundede kommunen 60.000 borgere. Kommunen forventer, at antallet af Køgeborgere om 10 år er 68.000.  

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik