Endnu et knivoverfald på bosted

Beboer opsøgte psykiatrisk center for at blive indlagt, men han blev afvist. Vendte tilbage til bostedet Røde mellemvej og overfaldt kvindelig ansat.

Han havde selv forsøgt at blive indlagt på Psykiatrisk Center Amager, men blev, ifølge Københavns Kommune, afvist af en sygeplejerske.

Det fik natten til tirsdag  manden til at vende tilbage til bostedet Røde Mellemvej, hvor han kom fra. Her hentede han en kniv på sit værelse og overfaldt en kvindelig ansat.

Kvinden afværgede angrebet med armen og slap med lettere snitsår. Samtidig kom en anden ansat til, og det lykkedes at få vristet kniven fra manden og fastholde ham, indtil politiet kom.

Knivoverfaldet sker kun lidt over to måneder efter, at en kvindelig ansat på Lindegården i Roskilde blev knivdræbt af en mandlig beboer.

Et drab, hvor de politiske efterdønninger endnu ikke har lagt sig. Sammen med en stribe andre kommuner har Københavns Kommune blandt andet krævet en lovændring, så de blandt andet kan forhindre knive på bostederne:

Efter overfaldet i nat siger Københavns socialborgmester, Jesper Christensen fra Socialdemokratiet til TV 2 Lorry: 

- Jeg håber, at dette kan medvirke til, at vi kan få ændret loven, så vi kan forbyde knive i beboernes hjem på bostederne. Det kan vi ikke i dag, og det er en helt uholdbar situation. Det håber jeg de fleste kan indse.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik