En mand er omkommet i Gilleleje Havn

Foto: localeyes.dk

50-årig mand kunne ikke selv komme op af det iskolde vand efter at være faldet i fra molen.

En mand er død i en drukneulykke i Gilleleje Havn søndag eftermiddag, oplyser politiet.

Lidt før klokken 15 blev der slået alarm om, at en mand lå cirka 10 meter ude i havnebassinet.

 - Brandvæsenet fik ham ind. Han blev kørt til Rigshospitalet, men hans liv stod ikke til at redde, siger vagtchefen ved Nordsjællands Politi.

Se billeder på Localeyes.dk.

Læs også Spræller til det sidste: Portræt af en Gillelejefisker

Teorien er, at han er gledet på molen og derefter faldet i vandet. 

- Han blev fundet i vandet med tøj på. Ingen har set ham falde i, fortæller Martin Bakke, der er vagtchef hos Nordsjællands Politi, til TV 2.

Politiet ved ikke, hvor længe manden lå i vandet, før han blev fundet, men på grund af kulden har det været vanskeligt at komme op. 

Den omkomne er en 50-årig mand, oplyser politiet, som søndag underretter de pårørende om ulykken.