Eksplosion på husbåd: Gik til bunds på fem minutter

Hovedstadens Beredskab fik melding om en eksplosion på en husbåd. Dykkere blev sendt i vandet, men er nu færdige med deres undersøgelser.

Klokken 10.42 søndag formiddag fik Hovedstadens Beredskab en anmeldelse om,  at der var sket en eksplosion på en husbåd ved området ved Amerikakaj og Dampfærgevej 10.

- Vi har sendt 20 mand afsted, og dykkerne er på vej i vandet. Der var bobler i vandet, da de nåede frem, fortæller Operationsleder  Michael Møller til TV 2 Lorry. 

Man ved endnu ikke, om der er folk om bord på husbåden.

- Så lige nu opfører vi os som om, at der var, siger Michael Møller og fortsætter:

- Vi har fået en melding om, at der skete en eksplosion, og at husbåden gik ned på bare fem minutter. 

Der er både beredskab, ambulancer og læger på stedet. 

TV 2 Lorry har talt med Københavns Politi, der også er til stede på ulykkesstedet, men lige nu afventer de, mens Beredskabet arbejder.

Ingen var om bord 

Beredskabet har netop skrevet: 

Efter cirka en time er dykkerne færdige på stedet. Der er ikke fundet folk om bord. 

Nu overtager Havnevæsnet arbejdet.

Måske ikke en eksplosion

Opdateret søndag kl. 14.00:

Ifølge beredskabets første oplysninger på Twitter var der sket en eksplosion på båden. Men det er formentlig en misforståelse.

- Vi har fået oplyst af brandvæsenet, at der ikke er tegn på, at der var en eksplosion, siger Københavns Politis vagtchef, Henrik Svejstrup, søndag eftermiddag.

Politiet har ikke umiddelbart oplysninger om årsagen til bådens forlis.

Der er tale om en båd, som delvist er fremstillet af beton.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik